Hun er klædt i en lang, dybrød kjole og står på høje hæle. Et galla-look som modsiges af guitaren mellem hænderne og af hendes uhøjtidelige bemærkninger.
»Det er bare mig og min lejrbålsguitar«, siger hun på Åbyhøj-jysk og ser ud over Glassalens sæder, der mestendels er besat af kvinder mellem 30 og 40, som kender sangene fra debutudspillet »Fuel« og frem til sidste års »Where Do You Go To Disappear?«
De tre foran mig synger i hvert fald med på »One«, som åbner den første af syv koncertaftener i Tivolis smukkeste sal. »One touch can fill a life of longing«, lyder det her, og dermed har Tina Dickow - de seneste årtiers populæreste danske singer/songwriter - anslået de gennemgående temaer i snart sagt alle karrierens tekster: længslen, rastløsheden og kærligheden.
Det er måske ikke altid stor poesi, men altid grundigt gjort. Og »sometimes the fastest way to get there is to go slow«, som Dickow synger i aftenens første højdepunkt, »Count To Ten«, på et molmørkt, rullende fingerspil og med en stemme, som står fænomenalt klart i højttalerne.
Og sigende for aftenen bliver den næste sang introduceret og bundet sammen med den følgende. På den måde skabes fortælling og indre logik i sættet, og fortolkningen af TV-2s »Alt hvad hun ville var at danse« følges således op af hendes egen »Room With A View«, som hun forklarer kunne være et bud på, hvor pigen fra TV-2-sangen gik hen, da hun gik fra festen. Og hun gik - meget Dickow'sk - hjem og satte sig i lænestolen for at tænke det hele igennem.
Fra en til tre
»Sådan gør jeg tit selv«, fortæller Dickow da også og fortæller om de mange steder, hun har siddet og set ud af vinduet: I Åbyhøj, London, København og Reykjavik, hvor hun nu bor med kæreste og multiinstrumentalist Helgi Jónsson, der en tredjedel inde i koncerten kommer på scenen, og siden melder guitarist Dennis Ahlgren sig også.
Med de to går sangene fra at være rene »lejrbålsudgaver« mod det stadig afdæmpede, men mere nuancerede og facetterede. Og vel er der - som på albummene - søvnige, lidt ligegyldige indslag, men også et par stjernestunder. Særligt »Open Wide«, hvor stemmens følsomhed og sikre fraseringer rejser fra ørerne og videre ud i kroppen.
Den rejse lykkes Dickow ikke altid med. Men når hun gør, besidder hun en egen styrke - som fortjener al populariteten.
Hvem: Tina Dickow
Hvad: Glassalen, torsdag
