Thåströms røst skar som en kniv

Den svenske rockadelsmand viste ved sin glimrende koncert på Arena, at han fortsat er kunstnerisk umættelig.

Thästrøm på Arena scenen, Roskilde Festival 2015. Lørdag d. 4 juli Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Altid det at være på vej. Aldrig at nå i helt mål. Processen frem for resultatet. Det er det, som det handler om for Sveriges rockadelsmand Joakim Thåström. En evig søgen. Rastløshed. En umættelig appetit.

Det er så som så med den kunstneriske hvilepuls. Han går aldrig i stå. Det ville være fatalt. En falliterklæring.

Søgende og besættende var Thåström skam også søndag aften på Arena. Det var måske endda lidt for tideligt på døgnet til den sortrandede natteravn for alvor funklede.

Iklædt røde jeans, dinglende seler og sort Walther White-hat, så den 58-årige rockpoet lidt ud som om han havde afslapperen på. Men Thåström holder aldrig rigtig fri fra dæmonerne. Han takler dem 24/7. Besynger dem. De er hans kreative brændstof. En never ending boksekamp med sig selv.
»Alltid Va På Veg« åbnede derfor meget passende svenskerens koncert på Roskilde 2015’s sidstedag.

Ituslået desperation
Her fik vi en række af karrierens store sange. Fra de gamle 80er-dage i den populære gruppe Imperiet, frem til sange fra den aktuelle superskive »Den Morronen«. Thåström har været vidt omkring. Fra den bredspektrede stadionrock på den selvransagende og fandenivoldske »Jag Är En Idiot«, til de mere afdæmpende og selvbiografiske ballader »Sönder Boulevard« og »Fanfanfan«.

Allerbedst var han dog på de flossede rockkvad »Beväpna Dig Med Vingar« og »Ingen Sjunger Blues Som Jeffrey Lee Pierce«, der tipper på hatten til henholdsvis den afdøde danske 80er-digter Michael Strunge og den ligeledes afdøde forsanger i de fænomenale kaosbluesrockere The Gun Club. Om sidstnævnte lød det »Hans röst skär som en kniv«. Et udsagn, som også gælder for Thåström selv. Han synger stadig med en inciterende indlevelse her knap 40 år inde i karrieren. Her er ingen magelighed at spore.

Afslutningsvis fik vi den suggestive »Ner Mot Terminalen«. Et smukt nummer bygget med enkelte virkemidler: Thåströms martrede vokal, diskret perkussion og melankolske klaverakkorder. Alle elementer, der intensiveredes gradvist i løbet af nummeret. »Kyss mig så att nånting kan bli Gud igen« lød det med ituslået desperation.

Joakim Thåström havde dog ikke noget at være desperat over. Han var ganske enkelt i forrygende form.

Hvem: Thåström
Hvor: Roskilde Festival, Arena, lørdag.

Hør Thåströms aktuelle album »Den Morronen« her: