Det er rimelig vildt! At være i stand til totalt at bjergtage og massehypnotisere omkring 18.000 mennesker i et propfyldt Arena-telt med musik, der i sit udgangspunkt er både skrøbelig, introvert og dybt personlig. Men det kunne helt igennem fantastiske PJ Harvey altså. I kraft af hendes overlegne intensitet og konstante nærvær samt ikke mindst grundet sine fabelagtige sange. Så meget, at jeg lægger mig fladt ned. For pokker hvor var det dog stinkende fedt. Mesterligt.
Inden koncerten frygtede jeg, at intimiteten ville forsvinde blandt de mange mennesker, som stod tætproppet under teltdugen. Men så snart den 46-årige britiske sangerinde og hendes sortklædte mandeorkester, der inkluderede supermusikere som John Parish og Mick Harvey, marcherede ind på scenen til lyden af tågehorn og rullende trommehvirvler i det messende åbningsnummer »Chain Of Keys« forduftede alle bekymringer. Magien erstattede dem.
For Harvey er simpelthen en af de mest originale og forførende skikkelser, som rockscenen har fostret de sidste tre årtier. Hendes evne til fortsat at insistere på at forny og udfordre sig selv og sit publikum er dybt respektindgydende.
Megakarisma i høje hæle og fjerboa
Iført høje hæle, lædernederdel, fjerboa, pandebånd om det ravnesorte hår og med sit arsenal af teatralske fagter og sin saxofon om halsen, agerede englænderen lige dele som mystisk dragende heksekvinde og megakarismatisk rockstjerne. Hun var ganske enkelt ikke til at skyde igennem. Suveræn.
Det reportage-orienterende materiale fra hendes seneste album »The Hope Six Demolition Project«, som udgjorde hoveddelen af det 17 numre lange sæt, smeltede på eminent vis sammen sange af ældre dato. Heriblandt var et kuld sange fra krigskonceptmesterværket »Let England Shake«, blandt andet en sitrende smuk udgave af det rullende titelnummer, som fik en ny urovækkende glans med Englands EU-exit i baghovedet. Ligeledes sad versionen af den sørgmodige »The Glorious Land« lige i kammeret, hvor de største følelser bor. Ståpelsen stod nærmest konstant gennem de 75 minutter koncerten varede. PJ Harvey ramte hårdt og rent. Stød for musikalsk stød.
Da hun så mod slutningen skruede op for støjkværnen og vreden på en bister »50 Ft Queenie« efterfulgt af først den faretruende og samtidig forføreriske barnemorderske-hymne »Down By The Water« og dernæst den diabolske og selvopofrende desperationsblues »To Bring You My Love« blev Harveys og koncertens format slået fast med syvtommersøm. »I've laid with the Devil/Cursed God above/Forsaken Heaven//To bring you my love«. Sikke dog en kærlighedserklæring.
Hvem: PJ Harvey
Hvor: Roskilde Festival, Arena, torsdag.
Hør PJ Harveys seneste album »The Hope Six Demolition Project« her:
