Store Regnegades tidløse traditioner

Det betød solid klassisk jazz, da den amerikanske pianist Kirk Lightsey blev ledsaget af et par danske mestre og den fremragende italienske tenorsaxofonist Max Ionata.

Den 78-årige amerikanske pianist Kirk Lightsey foldede sig ud i værker fra den store jazzbog på Jazzhus Montmartre. Foto: Torben Christensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ja, det var bare helt klassisk. I ordet bedste betydning. Hvilket vil sige formidling af den type musik, som i overvejende grad huserede på matriklen i Store Regnegade for et halvt hundrede år siden. Og ligesom dengang sad den evigunge Alex Riel bag trommerne og sikrede, at musikken fik den rette fremdrift og den rette dynamik. Og ligesom dengang var der en mesterlig dansk bassist, som kunne hamle op med de største, og som både kunne sikre en organisk bund og overrumple med et eminent solospil, her personificeret ved Jesper Lundgaard.

Og netop som dengang var det en amerikansk musiker, der fik lov til at sætte dagsordenen. I dette tilfælde den nu 78-årige pianist Kirk Lightsey. Han har ikke mindst skrevet sig ind i jazzhistorien som akkompagnatør for tenorsaxofonisten Dexter Gordon, altså manden, der i 1960erne var så uløseligt forbundet med netop Jazzhus Montmartre.

Så helt naturligt var der på frontlinjen en tenorsaxofonist, som kunne sin Dexter Gordon, men som i lighed med denne var sin egen herre. Her var der tale om den 43-årige italiener Max Ionata, der da også lige kunne minde os om sit hjemlands leveringsdygtighed med hensyn til fremragende jazzmusikere.

En munter og veloplagt Kirk Lightsey satte tingene i gang, hvilket overvejende betød værker fra den store jazzbog, og med Dave Brubecks »In Your Own Sweet Way« og Arthur Schwartz’ »You And The Night And The Music« blev der åbnet for en aften med gedigen, traditionsrig og tidløs jazzmusik. Generelt var pianisten nok lige lovlig ivrig i første afdeling, hvor hans akkordspil jævnligt kunne forekomme lidt mudret, men efter pausen faldt alt på plads.

Uakkompagneret introducerede Kirk Lightsey på smukkeste vis Richard Rodgers’ »Spring Is Here«, og så foldede kvartetten sig ud som en velafbalanceret enhed, hvor Jesper Lundgaard greb melodiens lyriske stemning i en skøn bassolo.

Og derefter skulle det bare råswinge i McCoy Tyners »Blues On The Corner«, hvor Max Ionata – med ro og overblik, en dejlig tone og med alle de gamle tenorsaxofongiganter i bagagen – opbyggede og udbyggede sit spil til en fortløbende farverig fortælling.

Jesper Lundgaard introducerede – med fornemt buespil – Kirk Lightseys »Habiba«, hvor ophavsmanden også lod sig høre på fløjte, og slutteligt blev det pænt nuancerede program afrundet med Thad Jones’ smukke »A Child Is Born«, hvor pianisten på finurlig vis lukkede og slukkede med Johannes Brahms’ »Wiegenlied«.

Hvem: Kirk Lightsey Quartet.

Hvor: Jazzhus Montmartre, lørdag aften.