Stor stemme, små sange

Nikka Costa kæmpede bravt mod egne mangler, da hun åbnede ballet, der lukkes i aften af Prince.

Nikka Costa. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: BAX LINDHARDT

Der er kun et par tusinde på pladsen. Og det forstår man godt. For det er ikke just den ypperste kvalitet, der kommer ud af højttalerne på 10-Øren.

Det er såmænd ganske funky mainstreamrock i lige linie fra Lenny Kravitz til halvfemser Sanne. Costa besidder et stort register. Men hvad nytter det, at kunne synge, hvis man ikke har sangene. og det har hun vitterlig ikke.

Som performer lader hun til gengæld ikke meget tilbage at ønske, der gives og tages med lige dele sex og energi. alle tricks i bogen gives frem. De forreste 500 er på. Hun ligner en rocket storesøster til Fergie fra Black Eyed Peas, og hun ved det...

Men musikalsk set kommer det ikke op på et højere niveau end et hvilket som helst C-navn fra den hedengangne Midtfyns Festival.

Music and Art Festival, 10øren, Amager.