Stærk strengeleg med mere eller mindre substans.

HHHHII Jazz. Guitaristen John Scofield var aldeles veloplagt – både som instrumentalist og entertainer.

Der skulle kun ganske få takter til, før man lige blev mindet om, at den nu 60-årige amerikanske guitarist John Scofield fortsat hører til blandt nutidsjazzens mest eminente guitarister. Her var opfindsom og ubesværet strengeleg, og med guitaristens efterhånden mangeårige trio – med den nu 72-årige el-bassist Steve Swallow og den nu 46-årige trommeslager Bill Stewart – kørte det lifligt af sted i en frisk, råswingende og medrivende blues.

Jo, John Scofield var i stor form, både på sine strenge og – hen over aftenen – i sine veloplagte og underfundige annonceringer i Jazzhouse i mandags. Og rent stilistisk kom trioen da også godt omkring i universet, omend kapelmesterens egne kompositioner kunne mangle noget melodisk substans. Det betød reelt, at de lidt »hjemløse« improvisationer blev trukket langt ud, ja, ofte så langt, at musikken – trioens imponerende virtuositet til trods – fik en noget træden vande-agtig karakter.

Men når der var ægte melodiske linjer, som eksempelvis i Carla Bleys impressionistiske »Lawns«, så oplevede man, hvordan inspiration virkelig blev til kreation. Og den slags skulle i øvrigt – og i høj grad – indfinde sig i koncertens sidste tre numre. Her fik vi George Gershwins ballade »Someone To Watch Over Me«, utroligt smukt lanceret af John Scofield og Steve Swallow, inden sidstnævnte – med sit lyse og lyriske basguitarspil – foldede sig ud i aftenens mest betagende solo. Ja, i det hele taget var det betagende – aftenen igennem – at følge denne ganske unikke musikers fornemme toneguirlander.

Som en raffineret kontrast til de smukke Gershwin-toner blev det så tid for en solid gang uptempo-bebop, hvor netop den stramme form blev springbræt for melodisk farverigdom og herlig løssluppenhed.

Og slutteligt blev det så atter tid for en regulær blues. Dybest set en meget basal form, altså de hårdtprøvede 12 takter, som utallige guitarister har boltret sig over. Men det var så lige her, vi fik bekræftet, at en John Scofield i storform kan give langt de fleste baghjul.