Sommer i kulkælderen

Fredag aften kom en lille heldig skare helt tæt på en tændt Peter Sommer, da han leverede elektronisk skilsmisse-blues i en hemmelig københavnsk p-kælder.

Peter Sommers koncert i en parkeringskælder under Hotel Danmark. Koncerten er en del af Frost Festival. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Der kan ske noget helt særligt, når musikken trækkes ud af sine vante rammer. Nye dynamikker opstår mellem publikum og optrædende. Nye omgivelser kan give overraskende vinkler på kunstner og musikkens virkekraft. Måske det hænger sammen med, at man både som musiker og koncertgænger som regel en ret god idé om, hvad der er i vente, når dørene lukkes op på byens hævdvundne spillesteder. Til endnu en koncert på Store Vega eller i Falconer Salen.

Derfor er der også god grund til at bifalde initiativtagerne bag den igangværende Frost Festival. Ikke kun for et nysgerrigt og progressivt musikprogram men i høj grad også for festivalens ambition om at sætte musikken i scene i nye og overraskende rum. Og det må man sige i den grad lykkedes fredag aften, hvor Peter Sommer – dansk musiks jyske alvorsmand - spillede i en hemmelig parkeringskælder under Hotel Danmark i Indre By. Ikke alene var det Sommers første koncert med numrene fra hans stærke nye album »Alt Forladt«. Oveni det var der kun sat 100 billetter til salg.

Og det med god grund. For den underjordiske parkeringskælder viste sig nemlig at være en ret beskeden og lavloftet en af slagsen, der med sin meget lave scene og fortættede atmosfære til forveksling mindede om en lille, svedig rockklub. Men svedt blev der dog ikke under koncerten. Ikke fordi det var koldt i den mørke kælder, men fordi Peter Sommers nye og bundseriøse sange om skilsmissen fra musikerkollegaen Lise Westzynthius i sig selv ikke lægger op til den mest festlige og løsslupne fredagsstemning.

Mod nye højder

I stedet var det et meget stille og koncentreret lyttende publikum, der i de intime rammer havde noget nær optimale betingelser for at dyrke Sommers formidable tekstarbejde og efterhånden usvigeligt sikre baryton. Og ikke mindst lade sig gennemskylle af »Alt Forladt«s stemningsfulde og overvejende elektroniske lydbillede, som hans tre medmusikanter spillede flot frem med hjælp fra alskens drømmende tangenter, sugende computere og effektbehandlede guitarer.

Bortset fra en omarrangeret version af signatursangen »Valby Bakke« var koncertens fokus rettet mod sangene fra »Alt Forladt«. En fin beslutning der sikrede sammenhængen i et kort og fokuseret sæt, hvor Sommer både havde plads til underspillet humor mellem numrene og stærk indlevelse under sine alvorstunge sangfordrag. Og når det var bedst - som på den indædte »Beruset« og en emotionelt drænende »Mod Nye Højder« - var der for alvor noget at rive sig på. Her gik tingene op i den nok så berømte højere enhed. Takket være et unikt og intimt koncert-setup. Og ikke mindst den modne mand bag mikrofonen, der viste, at vejen ud af den ægteskabelige nedtur trods alt har ført ham mod nye musikalske højder.