Sløj tyvstart fra Nik & Jay

Attituderne var i top, men musikaliteten tvivlsom, da Nik & Jay tyvstartede deres turne i Malmø.

Tourpremiere for Nik & Jay i KulturBolaget i Malmø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als

Xander, Jasmin, Joey Moe, Medina.

Listen med yngre popnavne som synger på dansk er lige så lang, som den er massivt repræsenteret på hitlister og klubber.

Og selvfølgelig har Kim Larsen vist dem, at modersmålet kan bøjes og bearbejdes på måder, som både kalder på poesien og patosen.

Men at man ikke behøver lægge energi i at undgå klicheer, undersættelser og et sprog på niveau med en 9.-klassestil, det har de lært af Nik & Jay, som har gjort det til deres brand at skrive og synge bragende banalt om deres verden med fest, kærlighed og bling-bling – og har stået på toppen af poptronen med det siden 2002, hvor numre som »Hot!« og »Elsker hende mere« brød gennem mainstream-muren med uafviselig, velproduceret pophitkraft.

Nu, ni år senere, står Niclas »Nik« Petersen og Jannik »Jay« Thomsen så på scenen i KB i Malmø, hvor numrene fra det aktuelle fjerde album »Engle eller dæmoner« skal prøvekøres sammen med de gamle hits, inden den umiddelbart forestående danmarksturne.

Her er det store show med korpiger, scene i flere niveauer og stort lysshow endnu ikke kommet til, og aftenen er derfor en sjælden mulighed for at se, hvad duoen er uden alt udenomsliret.

Og det unge, overvejende kvindelige publikum er allerede ved at overdøve Jay, da han griber mikrofonen og synger »Mit liv er Crazy Daisy, Californication, baby, baby, det’ guddommeligt« med sin vanlige blend af rap og Værløse-dialekt. Og da der kort efter blændes op for det beskedne lys, viser det sig, at der – udover Nik i sort kedeldragt, store solbriller og tørklæde om hovedet – blot er tre musikere på scenen.

Unægtelig et lille setup, men Nik & Jays armbevægelser er ikke mindre af den grund, og sammen bevæger de sig ind i et sæt, som blander velprøvede hits som »Boing« og »I Love Ya« og nye numre som »Fest«, »Gi’ mig dine tanker« og pinlige engelsksprogede forsøg som »Crystal«.

Her synger Nik »I’m on top of my shit like a surfer dude«. Suk. Og endnu et suk for den buldrende lyd, som flere numre fortaber sig i.

»Nik & Jay, det’ fucking godt brandet«, lyder det sted i den 90 minutter lange koncert, og det må man give duoen. De ved præcis, hvad de er, og hvilke knapper de skal trykke på med deres boyband-koreografier og små taler om at vi alle er supergode – samtidig med at de synger om, at de er de fedeste.

Problemet er bare, at det lille show i Malmø afslører deres tvivlsomme musikalitet. For ser man bort fra det kriminelt ringe tekstniveau – det er jo musik, ikke digte – så er deres flow tvivlsomt, deres sang flad og timingen begrænset.

Men tonstung tro på sig selv, dét har de. Som deltagerne i alt fra X Factor til Paradise Hotel. Det er tidens løsen. Og på den led er Nik & Jay i fuldstændig øjenhøjde med sit publikum.

Nik & Jay i KB i Malmø, lørdag.