Slipknot buldrede ude af sync

Metalmonsteret fra Iowa vekslede mellem gøglet autopilot og bestialske godbidder torsdag aften i Forum.

Koncertanmeldelse af det amerikanske metalband Slipknot i Forum. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2015) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man døber sin turné »Prepare For Hell Tour« forpligter det. Så skal der serveres rendyrket ondskab. Scenen i Forum var af samme grund prydet af et gigantisk gedebukkekranie i centrum og meterhøje flammer, spruttende op fra gulvet med jævne mellemrum. Så meget desto mere skuffende var det, at det ni mand høje maskebærende amerikanske metalmonster Slipknot ikke helt formåede at forvandle salen til Lucifers hede hjemmeadresse torsdag aften. Måske nærmede vi os Helvedes forgård momentvis, men den uforfalskede musikalske djævelskab indtraf aldrig. Hertil var gruppens optræden overvejende for gøglet, rutinepræget og unuanceret.

Fra starten gik med »Sarcastrophe« tonsede Iowas ondeste kuld nemlig lidt forudsigeligt og gumpetungt afsted i samme hårdtslående rille, hvor det til at begynde med var så som så med variationen. Frontmand Corey Taylor indtog straks rollen som sprechstallmonster og beordrede konstant salens »maggots« (sådan omtaler de deres fans!) til at »throw your devil horns in the air«, »jump the fuck up« og »make some noise«. Billige tricks og tykke metalklicheer, men at dømme efter publikums respons virkede de skam efter hensigten.

Rådvildhed, gøgl og primalvrede

Den første håndfuld numre, heriblandt ovenstående åbningsnummer, de ældre »The Heretic Anthem« og »My Plague« samt »The Devil In I« fra det nyeste album, »5: The Grey Chapter«, var tynget af orkesterets rådvildhed og koncertstedets notorisk problematiske akustik. Taylors vokal druknede simpelthen og instrumenternes tunge buldren virkede ude af sync.

Mest anstrengende var det dog, at bandets turntablist, Sid Wilson, ustandselig væltede rundt og teede sig som en hysterisk vært fra et børne-TV-program, iklædt kedeldragt og svejsemaske. Hvad mon han egentlig spillede på de turntables? Undertegnede kunne ikke rigtig høre det. Men gøgle, det kunne han.

Væsentlig bedre blev det i »Psychosocial« og »The Negative One«. Her blev lydniveauerne justeret til det bedre, samspillet mere fokuseret og the filthy nine fandt for alvor noget af den infernalske og maniske primalvrede frem, som er deres største trumfkort. Navnlig sidstnævnte nummer fik karakter af et kærkomment frenetisk trykluftbor for øregangene.

I helvede til sommer

Sådan vekslede Slipknots dagsform anspændt mellem ensformig autopilot og ansatser til bestialske godbidder. »Liberate« blev liret livløst af, mens en energisk og velsmurt »Spit It Out« fik salen til at hoppe i takt. Den ellers så herligt splatterblodige »Custer« blev serveret blottet for bid og brod, mens ekstranumrene »(sic)« og »People = Shit« derimod sparkedes ud over scenekanten med brutal præcision.

Cirka midtvejs annoncerede Corey Taylor, at de maskerede metalmanikere vender tilbage til Danmark allerede til sommer, hvor de gæster landets største metalfestival, Copenhell, som hovednavn. Lad os så håbe, at de til den tid har studeret ABCen over helvedes pinsler lidt mere koncentreret, så de kan slynge ondskaben mere overbevisende i fjæset på publikum end tilfældet var i Forum.

Hvem: Slipknot
Hvor: Forum, torsdag