Så bliv dog voksen, Bryan Adams!

Canadieren leverede sine ret gennemsnitlige sange temmelig gennemsnitligt i Forum, som han gæstede med 30 års jubilaren »Reckless«.

Bryan Adams gav torsdag koncert i Danmark. Biledet her er fra en kocert i Wien sidste år. Arkivfoto: HERBERT P. OCZERET Fold sammen
Læs mere
Foto: HERBERT P. OCZERET

Kort før koncertstart begyndte ansigtet på bedste Monty Python’sk vis at lave skæve grimasser. Altså Bryan Adams’ unge ansigt fra coveret til det nu 30 år gamle album »Reckless«, der prydede storskærmen bag scenen. Præcis det album, som manden lige nu er på en omfattende jubilæumsturné i anledning af.

Ansigtet rullede med øjnene, rynkede brynene og viste overbiddet frem. Som for at signalere, at den efterhånden 55-årige canadadiske poprocker ikke tager sig selv alt for seriøst. Åhhh, du har selvironi, Bryan. Hermed noteret.

Men selvironi opvejede ikke, at han i Forum leverede sine ret gennemsnitlige sange temmelig gennemsnitligt. For under Adams’ knap to en halv times koncert var der langt mellem snapsene – for nu at anvende et gammelt og godt slidt ordsprog.

»I wanna be young the rest of my life« sang han i »18 Til I Die« et pænt stykke inde i sættet. Og det er måske netop heri problemet ligger? For det har været hårdt for Adams – og i særdeleshed for mange af hans sange – at blive ældre. Flere af dem synes definitivt fanget i den tid, som de er skabt i. De er stuck på teenageværelset, hvor hjerte rimer på smerte.

Måske det er på tide, at blive voksen, ligesom dit publikum er blevet det? Du kan trods alt ikke skjule de grå stænk i håret længere, Bryan.

Take me as I am

Første del af koncerten var dedikeret til »Reckless«, som blev leveret i sin helhed, men dog ikke i den oprindelige rækkefølge. Det var i denne del af showet, det kørte mest gnidningsfrit for Bryan og co. Her beviste de med numre som »One Night Love Affair«, en rå »Kids Wanna Rock« og ikke mindst kæmpehittet »Summer Of 69«, at der trods alt er både rock'n’roll-energi og melodisk finesse til stede visse steder i bagkataloget.

I den anden grøft virkede sange som »Run To You«, »Boys Night Out« og »Long Gone« blottet for intensitet og overskud. Her blev man unægtelig træt af trommeslager Micky Currys sjoskede, utighte banken og den ellers ferme guitarist Keith Scotts utallige, enslydende soli, der generelt fik alt for megen plads aftenen igennem.

Efter »Reckless«-sættet var der dømt obligatorisk fællessang til tåreperseren »Everything I Do (I Do It For You)«, hvor salen vuggede kollektivt i takt. »Take me as I am«, sang Adams. Tja, det kan vi jo blive nødt til.

Siden forekom et ganske sjovt indslag, da scenespottet zoomede ind på en kvindelig fan på balkonen. Bryan opfordrede hende til at danse frækt til »If Ya Wanna Be Bad Ya Gotta Be Good«. Og så skal jeg lige love for, at hun bød på både bootyshakin’ og twerking, med hele salens øjne rettet mod sig. Sejt gået.

»Cuts Like A Knife« lød som en sløv gammel brødkniv, »When You’re Gone« blev serveret som en akustisk lejrbålssang i for højt tempo, mens den sukrede »Cloud Number 9«, »The Only Thing That Looks Good On Me (Is You)« og den afsluttende musketerballade »All For One« virkede fangede i en klæg 90’er-tidslomme.

Efter en meget lang aften, kunne man mistænke ansigtet på storskærmen for at skære grimasser af helt andre grunde end først antaget.

Hvem: Bryan Adams
Hvor: Forum, torsdag.