Solen er ved at gå ned over Amager Strand. De sidste stråler kæmper hårdt for ikke helt at forsvinde bag den store, sorte scene for enden af den sparsommeligt jernindhegnede festivalplads. Hvorhen man end retter blikket bag de sorte solbriller, er den tidligere på dagen så grønne græsplæne nu en broget masse af sammenkrøllet slik, burgerpapir og bjerge af tomme fadølskrus. Og 20.000 mennesker helt klædt i sort. De er piblet frem af huller i jorden, op af kælderværelser i Kastrup, ud fra rækkehuse i Rødovre og ned fra kvistlejligheder på Nørrebro. De er kommet for at lytte til hård rock i alle afskygninger. Og nok står det tyske verdensnavn Rammstein med de største bogstaver på billetten. Men nu og her tales der kun om koncerten med lokale Volbeat.
Det er ikke hvilken som helst koncert med et hvilket som helst navn. Vinden bærer publikums forhåndsbegejstring helt ud til Kongelunden, »Vol-beat, Vol-beat, Vol-beat«. Det er næsten symbolsk, at frontmand Michael Poulsen og hans tre kumpaner om lidt skal åbne den traditionsrige, danske festivalsæson for at afslutte den som hovednavn på Skanderborg om to måneder. Volbeat er med distance lige nu og her det mest populære danske band. De spiller hård rock, en fusion af heavy metal, rock a' billy og country. Med tanke på, at salgslisterne i årtier har været domineret af metervarepop og ølrock fra Aqua i den helt lette afdeling til Big Fat Snake i den modsatte grøft, er Volbeats succes mildt sagt en sensation.
Kvartetten er ikke kommet sovende til det. Fra med Michael Poulsens ord »at have spillet for mindre end 50 publikummer for en kasse sodavand, og utallige hårde turnéer i tarvelige kassebiler,« kan Volbeat med stolthed se tilbage på et karriereforløb, der, siden de i 2006 blev kåret til »Årets Håb« af de danske anmeldere, er gået lodret op, OP, OP. Hvad vigtigere er, så har de været katalysator for en helt generel øget interesse for den hårde musik herhjemme, som rækker langt ud over genrens kernepublikum. Vi skal 20 år plus tilbage for at finde en modsvarende interesse for genren, der nu med største selvfølgelighed afspejler sig så forskellige steder som på radiostationernes airplaylister, på pladesalg og senest med tilkomsten af en helt ny festival for den hårde musik, CopenHell, som åbner i dag på B&W-grunden på Refshaleøen i København.
Metal på P3
Mest overraskende er det, at P3, der normalt er hjemsted for den unge popmusik i alle afskygninger fra dance til hiphop, også er stået på metalvognen. Og skal man bryde igennem lydmuren til et større publikum, er der i det hele taget sjældent en vej udenom P3.
»Volbeat lå og rodede i lang tid, men jeg kunne simpelthen ikke selv høre det, må jeg indrømme. Ikke før de kom med »A Garden's Tale«, hvor de samarbejdede med Johan Olsen fra Magtens Korridorer. Derfra så de sig jo aldrig tilbage. Og det er sådan i dag, at hver gang Volbeat er med i en eller anden afstemning på P3, så rydder de bordet suverænt. To gange har de vundet lytterprisen til »P3 Guld«,« fortæller Lars Trillingsgaard, musikchef på P3.
Han fortsætter: »Det skyldes primært, at de hårde rock- og metalfans er det mest passionerede og trofaste publikum blandt alle musikfans. De skriver hele tiden ind til os for at få os til at spille Metallica, Rammstein, AC/DC, Volbeat og mange andre. Modsat er der altså ingen, der skriver ind for at få os til at spille Medina.«
Ifølge musikchefen har man på Danmarks Radio taget konsekvensen af lytterinteressen for de brutale toner og kvitteret med programmet »Sort Søndag«.
»Det er jo musik, der deler vandene, det ligger ligesom i genren. Hård musik skal skræmme nogen væk. Det ønsker vi selvfølgelig ikke at gøre bevidst hele tiden, men vi sidder hele tiden på nåle og venter på, at bands krydser over og inkluderer andre genrer. Som både Metallica, Rammstein og Volbeat har gjort, for lytterne elsker det.«
Det er dog stadig ikke let at få spillet den hårde musik på DRs kanaler. Men labelmanager Thomas Grønkjær fra Target, landets største distributør af de hårde genrer, fornemmer alligevel, at det nu er muligt. »Det er svært at få noget igennem på P3 og P4, men det er blevet lettere at få musik i rotation f.eks. DRs DAB-kanal DR Rock,« siger Thomas Grønkjær og forklarer videre:
»Der har i årevis helt klart været et kæmpe undertryk i forhold til den hårde musik. At den igen er fremme skyldes ikke mindst, at Volbeat har blåstemplet den. Og derudover har Michael Poulsen jo et blødende metalhjerte, som han også bærer uden på tøjet. Derfor tror jeg virkelig, at mange folk har tænkt: »Hmmm, der er måske mere at komme efter dér.«
Der er da også mange andre danske bands, som typisk har en lidt hårdere og mere kantet lyd end Volbeat, der klarer sig virkelig godt.
»Volbeats succes har da haft en afsmittende effekt på navne som bl.a. Hatesphere, Psyke Project, Svartsot, Mnemic, Mercenary, Kellermensch m.fl. Jeg kan da også fornemme, at det er blevet et salgsargument at sige, at man er fra Danmark,« forklarer Grønkjær videre.
Michael Poulsen vil ikke tage noget af æren fra de danske bands, der er klarer sig godt, men som han siger, »vi er jo i bund og grund nogle bonderøve fra Danmark med fødderne solidt plantet i mulden. Og i interviews gør vi meget ud af at sige, hvor vi kommer fra. Lige som vi altid nævner andre danske bands, som vi synes er fede. Så vi forsøger i hvert fald at øge opmærksomheden på den danske metal.«
Ny festival
I grove træk sælger de mindre navne omkring 3.000 eksemplarer af deres albummer i Danmark. Men derudover har de tilspillet sig en loyal fanbase, der sikrer dem turnevirksomhed ned igennem Europa. Det var præcis sådan, at det startede for få år siden for Volbeat, der nu sælger til både guld og platin i ind- og udland. Og som fylder store haller i eget navn, optræder på de største metalfestivaler og spiller for fyldte stadioner i både Europa og USA som opvarmningsband for Metallica og AC/DC. Håndplukket af legenderne selv. Et faktum Michael Poulsen selv er overrasket over, for selvom grundtonen stemmes i rock, er der milevidt fra AC/DC til Volbeat. Men samtidig oplever han en helt ny åbenhed blandt publikum.
»Jeg var jo selv en del af death metal-scenen i 90erne, da den var på sit højeste. Siden da er folk blevet meget mere åbne - nu kan man rent faktisk tillade sig at lave ørehængende melodier og have en sanger, der ligefrem kan synge. Folk kan både høre hård rock og Pink i dag. Den udvikling kan jeg godt lide, du kan jo også se på festivalerne, som både kan have Slayer det ene øjeblik og Muse det næste,« siger Poulsen, der som de øvrige adspurgte i denne artikel glæder sig over tilkomsten af denne weekends CopenHell Festival.
»Sidste år lavede vi fem koncerter i Forum med Metallica, hvor der kom 50.000. Der var over 40.000 i Parken til AC/DC og udsolgt igen, da de spillede i Horsens i weekenden. Og Volbeat spillede også for et udsolgt Forum. Så vi har aldrig været i tvivl om, at der var et publikum til den hårde rock og metalmusik. Men det er klart, at vi også har skelet til, at de danske navne, selvfølgelig først og fremmest Volbeat, begynder at kunne noget,« fortæller talsmand for CopenHell Anders Wahrén og fortsætter:
»Vi har været til metalfestivaler andre steder i Europa, bl.a. i Tyskland og Sverige, hvortil der hvert år kører karavaner af busser fra Danmark, fordi fansene ikke har haft et lokalt alternativ. Derfor besluttede vi sidste år at gå i gang.«
I stedet for at hyre et topnavn og fylde ud med et par mindre udenlandske - og lokale - er det selve festivalens brand, arrangørerne satser på skal trække publikum til - og få dem til komme igen.
»Idéen med den første CopenHell har været at få fat i metallens kernepublikum. Vi har undervejs kommunikeret rigtig meget med dem på især nettet, og de har haft både idéer og indvendinger, som har gjort, at vi har justeret til. Det er om dem, vi ønsker at bygge festivalen op. Men vi vil naturligvis også gerne have besøgende uden for miljøet, bl.a. de fans, der stadig elsker musikken, men som måske ikke går så meget ud længere,« siger Anders Wahren, der forventer 6.000-7.000 besøgende på festivalens to dage. Uanset økonomien i årets CopenHell, vender festivalen tilbage i 2011.
»Forhåbentlig kommer der et overskud i løbet af et par år, men det er vi villige til at vente på, for vi tænker langsigtet,« understreger Anders Wahren.
