Rafael Payares fornemmelse for swing

DR SymfoniOrkestret fik besøg af en varm og ikke så lidt fartglad sydamerikaner. Rafael Payare gør tingene på sin egen måde – og tak for dét.

Rafael Payare. Arkivfoto: Bjørn Bertheussen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dirigenter fra Venezuela er det nye sort.

Landet startede »El Sistema« i 1975. Børn fra fattige hjem fik gratis undervisning på musikskolerne. Potentielle tabere skulle have en fremtid og kende de store klassikere.

Og det lykkedes! Nogle af de små har endda fået gloriøse karrierer på feltet. En dirigent som Gustavo Dudamel hører allerede til verdens højest betalte og nævnes nu som kandidat til posten som chef for Berlinerfilharmonikerne.

Rafael Payare vandt så den danske Malko Konkurrence for tre år siden. Sydamerikanernes succes var lige blevet kendt dengang.

Kunne hans sejr hænge sammen med landsmandens succes? Håbede man i virkeligheden på en ny af samme skuffe? Og lignede Rafael Payare ikke lidt den fattige mands Dudamel?

Hvis man hørte ham dirigere DR SymfoniOrkestret torsdag aften, kender man svaret.

Rafael gør tingene på sin helt egen måde. Han virker måske endda mindre slagfærdig. Mere oprigtig.

Farten i Beethovens første symfoni ligger ganske vist til den ambitiøse side. Selv de langsomme satser bliver hurtige og måske en smule forrevne.

Lønnen kommer i Dvoráks stærkt vellykkede symfoni nummer otte. Værkets tredje sats har altid været en dans, men sjældent lydt som en dans. Rafael Payare forsøder de tikkende strygere med noget så overraskende som en fornemmelse af swing.

Perfekt samspil

Han kan for resten også akkompagnere! Værkerne med Enrico Dindo som solist - af Alfredo Casella og Ottorino Respighi - er måske nok en kende kedelige – om end smukke.

Den italienske cellovirtuos spiller heller ikke specielt rent – om end med en ubegribeligt smuk tone.

Men selve samspillet er perfekt. Hele stemningen er faktisk sært hyggelig. De små fejl og mangler virker så inderligt ligegyldige.

Rafael Payare vil dele vandene længe endnu. Nogle rejste sig for det unge navn i torsdags. Andre blev siddende og følte sig måske lidt desorienterede.

Men hans varme holder.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Rafael Payare og Enrico Dindo.

Hvad: Musik af Beethoven, Casella, Respighi og Dvorák.

Hvor: DR Koncerthuset, torsdag. Genudsendes søndag kl. 12.15 på P2.