Nostalgi er et ekstrakt af fortiden. Af alt det gode, det smukke, det skønne, det meningsfulde. På den måde er det en manipulerende og i sidste ende falsk følelse.

Nogle gange er det nu alligevel godt at give efter for den. Som i Store Vega torsdag aften, hvor Psyched Up Janis satte blus under nostalgien ved at spille hele det 20 år gamle debutalbum, »Swell«, som mange af os i salen lyttede til, dengang vi med god ret kunne kalde os unge. På højskoler, på efterskoler eller i den første lejlighed med kroppen fuld af lys og fremtiden fuld af kys.

Mere interessant end alle de nostalgiske minder, der sikkert ligner hinanden, var det, om »Swell«, der udkom på ryggen af den alternative rock fra USA – Dinosaur Jr, Nirvana, Sonic Youth ­­– stadig holdt. Og det gjorde sangene langt hen ad vejen i Vega, hvor Sune Wagner, der i dag er den ene halvdel af The Raveonettes, Jakob Jørgensen og Jesper Reginal spillede sig igennem albummet og således åbnede med »Vanity«. Her som i de øvrige otte numre var trioen tro mod ånden fra dengang, med kaskader af guitarstøj, kraftfulde baslinjer og skallesmækkende trommer.

Nerve og intensitet frem for nuance og ekvilibrisme, som det alternative rock-credo lød dengang. Men lykkeligvis også en mindre åbenlys afsmitning fra Kurt Cobain og de andre amerikanske helte i Wagners guitarlinjer og sangforedrag.

Hvor lyset ikke skinner

Højdepunkter var »Modest Us«, »New 5« og – naturligvis – den lysende melodiske »I Died In My Teens«, der i tre minutter atter var verdens bedste sang, og som med lidt held var blevet et verdenshit i 1994.

Vel blev sættet i Vega, og helt i sagens natur, en noget forudsigelig affære indtil ekstranumrene ­– der blandt andet bød på den stærke »Where The Lights Won’t Shine« – ligesom Sune Wagner indimellem så ud til at have lidt svært ved at synge sangene fra en tid, hvor han var først i 20erne med dreadlocks og tidstypisk tungsind og ikke i begyndelsen af 40erne.

I øvrigt samme alder som mange af os andre nede i salen, der vel bød på en kønsfordeling på 80/20 i mændenes favør. Sådan som jeg også husker det fra koncerterne dengang. Måske tager jeg fejl. Hukommelsen er en tricky størrelse. Ligesom nostalgien, der ikke er, hvad den har været.

Hvem: Psyched Up Janis

Hvor: Store Vega, torsdag