Man kan bestemt ikke beskylde den 43-årige amerikanske tenorsaxofonist Joshua Redman for smålighed. Hvor mange toner han når at fyre af hen over et par timers - stort set non-stop - musiceren, er totalt umuligt at opregne, men heldigvis også totalt irrelevant.
Ved mandagens koncert var den veloplagte amerikaner i selskab med bassisten Reuben Rogers og trommeslageren Gregory Hutchinson, som begge havde såvel håndelag som kommunikationsevner i orden - og lidt til, hvilket bare betød triojazz af fineste skuffe.
Der blev lagt ud med en veloplagt og finurlig uptempo-udgave af Richard Rodgers’ musical-melodi »The Surrey With A Fringe On Top«, hvor Joshua Redman fabulerede sig godt ud i alle kroge, og det var så blot den første af mange tour-de-force-ekskursioner, hvor man som tilhører kunne være ved at tabe vejret. Det gjorde Joshua Redman til gengæld ikke et øjeblik, og heldigvis var han lige så meget musikkens som fysikkens mester.
Mens der var ekspressiv råstyrke i trioens fortolkning af Sting-(koncertaktuel andetsteds)-nummeret »Murder by Numbers« og Thelonious Monks skæve bebop-klassiker »Four In One«, var der al den romantik, man kunne ønske sig i den udødelige ballade »Autumn In New York«. Ja, her kunne man i fulde drag nyde den enestående klang, som Joshua Redman har i sit horn. Smukt var det også, da han på sopransaxofon spillede sin egen verdensmusikalske »Zarafah«, og særligt betagende var det, da han i et par numre lod sig høre på altsaxofon, et instrument, der kan friste til både overblæs og forvrængning. Men via en organisk tone og et naturligt register fortalte saxofonisten bare de pureste eventyr.
