Det er så svært at blive ved. At fortsætte med at synge og skrive sange uden at gå i stå; uden at synke for til sidst at støde på grund.
Men det er naturligvis ikke et valg, men et kald. Og det handler ikke om anerkendelse, men om afsøgning og kunstnerisk nødvendighed. Også for Nikolaj Nørlund, som siden 1991 har været en distinkt stemme på den danske musikscene.
LÆS OGSÅ: Brillante Future Islands var både finesse og gorillabevægelser
Det store, brede gennembrud er måske aldrig kommet, men frem er i stedet vokset et stort og, kunstnerisk set, konsistent værk. Og Nørlunds koncert på Arena-scenen viste sig at være en rejse gennem hele karrieren: Fra årene som frontmand i Trains And Boats And Planes over tonsætningerne af Michael Strunges digte og frem til soloudgivelserne med deres helt særlige poesi.
LÆS OGSÅ: Trentemøllers midnatsmesse - en følelse af at blive snydt
I Arena var der vidunderlige genhør med »Verdensmester«, »Den støjende tid«, »Indre by« og ikke mindst »Syner«, som Peter Laugesen har skrevet versene til. En af de smukkeste danske sange nogensinde og en oplevelse i det to timer og 15 minutter lange sæt, hvor de musikalske gæster blandt andre talte Christian Hjelm, Niels Skousen, Carl-Emil Petersen fra Ulige Numre, Mellemblonds Kristoffer Munck samt lidt malplacerede Raske Penge og Pernille Rosendahl.
LÆS OGSÅ: Alle Roskilde-lørdage burde begynde med ufarlige neohippier
Et sandt virvar, for nu at bruge et af Nørlunds ord, men holdt sammen af sangenes melodiske skønhed og hans distinkte mørke, tydeligt artikulerende vokal. Og han kunne sikkert være blevet ved i mere end 135 minutter. Det havde heller ikke gjort spor. Med flere sange af så høj kaliber. Fra et bagkatalog, der får det til at lyde som om, det aldrig er svært at blive ved.
Hvem: Nikolaj Nørlund / Hvor: Arena, lørdag
SPOTIFY: Lyt til Nikolaj Nørlund
