Nephew går i denne uge i Metallicas fodspor og giver fem store, udsolgte koncerter i København. Arnestedet er Forum, og som Metallica har Nephew gjort en dyd ud af at komme i uvant tæt kontakt med publikum. Således er scenearealet udvidet med en ekstra halvcirkel-formet catwalk, der strækker sig langt ud i sportshallen. Hullet i midten er fyldt med de største fans, præcis som hos U2 i Forum for år tilbage. Dertil et stort anlagt lysshow og en - for danske forhold - ambitiøs scenografi.
Nephew har gjort sig umage, og det tjener dem til ære. Rammen var således optimal, da Simon Kvamm trådte ind på scenen med en attitude og et mantra, der signalerede ét: han ville fandeme have fest i sin egen baghave (han bor på Frederiksberg). Men de godt 3.000 publikummer på premiereaftenen var bare ikke medlem af Kvamms menighed. Koncerten var den sidst tilføjede ekstra-koncert, og det kunne mærkes, for der blev kun sjældent skrålet, danset og givet los.
Kedelig catwalk
Normalt er Nephew noget nær danskrockens ultimative festorkester på dage, hvor billetkøberne ikke skal tidligt op og videre med deres liv næste dag. Her virker deres ørehængende omkvædsrock fænomenalt sammen med brede smil, løsnede slips og tørst på nuet. Titusinder af festivalgængere har Nephew begejstret og spillet omkuld.
Denne aften var forudsætningerne bare nogle ganske andre. Der blev krævet mere af de populære fem. Simon Kvamm prøvede at lokke og piske en stemning op, men det lykkedes kun i de sekvenser, hvor han selv gik forrest. Guitarist Kristian Riis prøvede enkelte gange at hjælpe til, keyboardist René Thalund ligeså, men det fungerede aldrig rigtig, og slet ikke naturligt.
Mestendels stod Nephew lige så stive som deres rockskabeloner og lod stå til. Uden reelt at bruge catwalken til andet end kedelige, indstuderede småpassager.
Simon Kvamm er en stjerne, når det tager ham. Hvorfor ikke spille mere på det, hvorfor dit og hvorfor dat? Det var bare ikke en af de aftener.
Det var den altid solide bund af bas og guitar, en masse guitarfræs, hitakkorder fra keyboards og en masse gode sange, men koncerten levede aldrig op til Nephews format. De nye sange fungerede trods alt bedst, af dem glimtede »Worst/Best case scenario« og »Igen & Igen &«, mens überklassikeren »Wanna Be Darth Vader« endnu engang lød skræmmende outdatet.
Nej, brystet skal skubbes frem, ryggen rettes og arbejdstøjet hives ud af skabet. Heldigvis er Nephew så professionelle, at det byder dem imod at leve med en sådan omgang middelmådighed.
