Når glansen går af Sankt Grieg

Russisk dirigent lukkede livet ud af to halvmoderne hovedværker. Den unge sydkoreaner ved klaveret var i Danmark for første gang og havde fortjent mere gnistrende omgivelser.

Mikhail Pletnev. Arkivfoto: Dmitry Lekay/AFP Fold sammen
Læs mere
Foto: DMITRY LEKAY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er ellers kendt som en hurtig mand:

Mikhail Pletnev kan spille klaver noget så fingerfærdigt og har vundet flotte priser for det.

Men han dirigerer ved siden af livet som tangentvirtuos. Og dømt på hans besøg hos DR SymfoniOrkestret torsdag aften, orker han det ikke rigtigt.

Allerede hans alenlange vandring fra dør til podium ligner noget fra Akilles og skildpadden.

Er han gammel og syg? Så vidt vides slet ikke. Måske snarere 58 somre og en kende uengageret i det hele.

Orkestret selv kan heller ikke have haft en fest, eller for den sags skyld indehavere af en billet på bagperronen. For han virker sært udtryksløs i både fagter og ansigtets folder og formidler ingen følelser af betydning.

Synd for solisten

Det glædesløse breder sig til gengæld overraskende hurtigt ud i koncerthusets stopfulde sal.

Vel ikke så meget til de mange lyttere som sådan. De er kendt som nogle af firmamentets bedste. Fulde af velvilje!

Men måske til den 20 år unge Seong-Jin Cho ved flyglet og med sikkerhed til selve musikken i form af Griegs skønne klaverkoncert.

Den berømte åbning er et godt eksempel. Man sidder et par minutter inde i værket med en sær tanke: At man aldrig rigtigt hørte den åbning. Spillede han den overhovedet?

Lidt synd og meget skam. For den unge sydkoreaner har en kometkarriere i udsigt. Gå ind på YouTube og hør ham poetisere sig gennem den store Rubinstein Konkurrence sidste år! Manden kan både noget med klaver og noget med musik. Ingen på hans alder gør vel større forskel på tonerne!

Han optrådte på dansk jord for første gang og havde fortjent et gnistrende samarbejde a la fyrværkeri.

Aftenens symfoni endte endda endnu mere mærkelig:

Den allersidste af Sjostakovitj har altid været et dystert og gådefuldt værk. Et stykke med lystige citater fra »Wilhelm Tell« på den ene side og trøstesløse vintervandringer på den anden.

Torsdagens version virkede snarere lidt begivenhedsløs og sært meningsforladt.

Man får til gengæld en helt pæn præcision fra det tålmodige orkesters side.

Begyndelsen i form af Sibelius’ tidlige »Svanen fra Tuonela« lyder også dejligt impressionistisk i Pletnevs hænder.

Og da Mette Bugge Madsen modtager Kammersanger Emil Holms Legat efter pausen, former hun sin takketale som et retorisk mesterværk – på en vis måde aftenens mest intense øjeblik.

En dirigent som Herbert Blomstedt kan formidle både finhed og musikglæde til alle omkring sig. Orkester, solister, lyttere.

Mikhail Pletnev er ret nøjagtigt 30 år yngre og lukkede lidt festen ud af mindst to halvmoderne hovedværker.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med Mikhail Pletnev og klavervirtuosen Seong-Jin Cho. Hvad: Musik af Sibelius, Grieg og Sjostakovitj samt ekstranummer af Chopin. Hvor: DR Koncerthuset, torsdag. Genudsendes søndag kl. 12.15 på P2.