Møde med mezzoens mestre

Danske Benjamin Koppel og amerikanske Joe Lovano krydsede klinger i form af deres specielle saxofoner

Saxofonisterne Benjamin Koppel og Joe Lovano på Betty Nansen Teatret tirsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Som mange husker, skabte det røre i andedammen, da saxofonisten Benjamin Koppel i 2010 lancerede sin festival »Valby Summer Jazz« som en direkte konkurrence til den store københavnske festival. Efter diverse sværdslag er der nu kommet ro over foretagendet, og Benjamin Koppel koncentrerer sig tydeligvis om at udvikle og raffinere sin festival, som han da også godt kan være stolt af.

Fra Valby-festivalens start har der på ingen måde været mangel på prominente internationale musikere, om end de ofte er sat ind i nogle lidt for hurtigt sammenstrikkede koncerter, hvor alle har måttet kæmpe sig gennem nykompositioner, ikke mindst af festivalarrangøren selv.

Men helt klart er der nu kommet lidt mere stil over det, i hvert fald virkede det ikke som om, at der – bortset fra den stærke strøm af musikalske improvisationer – var overladt ret meget til tilfældighederne tirsdag aften på Betty Nansen Teatret.

Baggrunden for koncerten var den, at Benjamin Koppel for nogle år siden hos den københavnske instrumentmager Peter Jessen fik bygget verdens første mezzosopransaxofon, Og uden at jeg vil vove mig ud i detaljer, så befinder den sig, hvad angår klang og register, et sted mellem sopransaxofon og altsaxofon.

Da den fremtrædende amerikanske saxofonist Joe Lovano hørte Koppels nye horn, ville han også bare have sådant et, og nu stod de så her, de to mezzosopransaxofonejere og krydsede klinger.

Sammen med den amerikanske pianist Kenny Werner stod de to frontfigurer for aftenens kompositioner, som havde en god portion originalitet, ligesom formidlingen bar præg af velforberedelse og indlevelse. Værkerne var varierede, hist og her med efterklange af amerikansk avantgardejazz, ikke mindst saxofonisten Ornette Coleman, men så sandelig også af det 20. århundredes europæiske kompositionsmusik.

Der var faser af såvel finurlighed som melankoli – med et par saxofoner, der krydsede ind og ud mellem hverandre, indgik i stramt parløb, hist og her med de skarpeste dissonanser, boltrede sig i kontrapunktiske mønstre eller tog ud på individuelle ekskursioner.

Dertil var der grund til at glæde sig over de ledsagende musikere. Pianisten Kenny Werner viste sig nok engang som en uortodoks mester, ligesom den svenske bassist Palle Danielsson og den norske trommeslager Audun Kleive sikrede godt fundament.

Men det var mezzosopransaxofonerne, der var i fokus, og det kunne ikke undgås, at der gennem fem kvarters musiceren sneg sig lidt monotoni ind i det hele. Derfor var det ganske fint, at Benjamin Koppel og Joe Lovano i aftenens ekstranummer, Kenny Werners »Ballad For Trane«, fremfandt deres respektive hovedinstrumenter, altsaxofonen og tenorsaxofonen, og med stor autoritet afrundede koncerten.

Hvad: Joe Lovano & Benjamin Koppel »Mezzo Sax Meeting«

Hvor: Betty Nansen Teatret, tirsdag aften