Sidst Metallica spillede i Jylland gik strømmen under koncerten. Blackout og en svipser af de større. Onsdag aften foran det nedlagte Horsens Statsfængsel var det så blevet tid til revanche i det jyske for de dansk-amerikanske veteranrockere.
Med sig havde de deres mest sikre kort: »The Black Album« fra 1991. Pladen, der katapulterede bandet op til superstjernestatus, og som her 21 år efter stadig kan få 40.000 danskere til at troppe op en onsdag aften for at kaste djævletegn på en jysk græsplæne
Før aftenens hovedret serverede det tændte band dog en hårdkogt forret bestående af et par numre fra deres fire første plader. En halv time med halsbrækkende, kompleks og melodisk thrashmetal med »Master of Puppets« og »For Whom The Bell Tolls« som de stærkeste kort i bunken. Ind i mellem haltede Ulrichs trommespil lidt i al hasten, og guitarist Kirk Hammett måtte kæmpe hårdt for at trænge gennem den buldrende bund.
Begge dele blev der dog rettet op på, inden en kort videosekvens fra indspilningerne af »The Black Album« satte gang i »The Struggle Within« - det sidste nummer på albummet. I stedet for at spille pladen fra start til slut, valgte Metallica at spille numrene i omvendt rækkefølge, hvilket gav rigtig god mening i koncertkonteksten, da en stor del af publikumsfavoritterne ligger først på pladen.
Fik revanche
Mange af de dybe skæringer fra »The Black Album« viste sig immervæk at være en del bedre, end meget af det materiale bandet ellers har udgivet og spillet live siden dengang i start-90'erne. Noget Metallica også selv har anerkendt ved at drage på en turné, der fuldstændig ignorer de seneste 20 år af deres karriere. De gamle sange stod knivskarpt, og især »My Friend of Misery« gjorde sig godt med sit karakteristiske basmotiv fornemt eksekveret af den bundsolide Rob Trujillo.
Det var dog stadig singlerne, der trak de største bifald og fik fællessangen til at runge højest i tusmørket i Horsens. Mobiltelefonerne glimtede hidsigt under »Nothing Else Matters« og da »Enter Sandman« lukkede det ordinære set, var det lige før, at det ledsagende fyrværkeri blev overdøvet af publikum. Men Metallica var ikke færdige her. Til slut fik vi lige en stjernekasterbesat dessert i form af et buldrende fyrværkeri- og lasershow under »Blackened«, »One« og »Seek And Destroy«.
Efter to timer kunne man så mæt og tilfreds forlade sit frivillige fængselseksil igen, mens Hetfield, Ulrich og de andre gavmildt takkede fansene for en uforglemmelig aften. Uforglemmelig var den dog ikke just. Nostalgisk? Jo. Folkelig? Tjek. Og trods alt en påmindelse om, at Metallica stadig er kongerne, når det kommer til underholdende metalshows i bredformat.
Strømmen svigtede dem ikke denne gang. Men med fremførslen af »The Black Album« gik Metallica alligevel i sort. Og fik derved endelig deres revanche.
