Mennesker mødes og jazz bliver til jazz

Den amerikanske sangerinde Charenee Wade tyvstartede årets festival med fornem vokalkunst – og i fornemt dansk selskab.

Copenhagen Jazz Festival. Charenee Wade, amerikansk sangerinde optrådte torsdag d. 3. juli i Jazzhus Montmartre med pianisten Søren Kristiansens trio. Fold sammen
Læs mere

Festivalen er over os, og allerede torsdag havde Jazzhus Montmartre snigpremiere i form af den første af tre aftener med den 32-årige amerikanske sangerinde Charenee Wade. For mig et nyt bekendtskab, som da absolut skulle blive et godt bekendtskab.

Aftenens repertoire var overvejende hentet fra den veletablerede jazzsangbog, hvilket da også faldt naturligt, da der var tale om sangerindens første møde med de tre danske musikere, pianisten Søren Kristiansen, bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Andreas Svendsen. Kort sagt – mennesker mødes, og sød musik opstår. Det er jo det, der gør jazz til jazz.

Som sangerinde placerer Charenee Wade sig solidt i den store jazztradition, ikke overraskende med sorte legender som Sarah Vaughan og Betty Carter i bagagen, og dertil kan hun med sin udstråling, sin tilstedeværelse og sin kokette kommunikation med publikum minde en del om af de seneste årtiers store jazzdivaer, Dee Dee Bridgewater.

Koncertens første afdeling bød blandt andet på Richard Rodgers’ »Blue Moon«, Bill Evans’ »Very Early« og Jimmy Van Heusens »Darn That Dream«, glimrende afleveret, om end der godt kunne være noget rastløst over sangerinden – med en tendens til at sabotere værkernes emotionelle stemning.

At de fire kunstnere kontinuerligt fik spillet sig ind på hinanden, stod helt klart efter pausen. Ja, her blev man nok en gang mindet om, at mens der i 1960ernes Jazzhus Montmartre var uhyre få danske musikere, der kunne give gæstende amerikanske solister det rette med- og modspil, så er der i vore dage overhovedet ingen problemer på den front. Tværtimod. Det blev kort sagt til fornemt samspil og forrygende soli, og blandt mindeværdige indslag var Thelonious Monks »Round Midnight«, hvor Charenee Wade blot blev ledsaget af bassisten Thomas Fonnesbæk, som på én gang løftede arven fra salig Niels-Henning Ørsted Pedersen og så alligevel var helt sin egen herre.

Finurligt pianospil

Til de solidtgyngende numre hørte Richard Rodgers’ »I Didn’t Know What Time It Was«, hvor Charenee Wade slog over i den ordløse scatsang for blandt andet at gå ind i et herligt »chase« med den meget talentfulde unge trommeslager Andreas Svendsen.

Dertil fik pianisten Søren Kristiansen rig lejlighed til at vise håndelag og format, ikke mindst da han i en anden Rodgers-klassiker »Where Or When« var eneakkompagnatør for sangerinden og leverede et utroligt finurligt spil, blandt andet i den jazzklassiske og muntre stride-piano-stil.

Og munterhed var der også på programmet, da den amerikanske sangerinde kastede sig ud i vekselsang med publikum. Det kunne måske blive lidt for meget af det gode, men på den anden side – velfungerende og charmerende – det var det da.

Hvem: Charenee Wade & Søren Kristiansen Trio

Hvor: Jazzhus Montmartre, torsdag aften. Samme sted fredag og lørdag kl. 20, og dertil kan Charenee Wade høres med Almost Big Band på Østerfælled Torv, mandag kl. 16.