Aarhus: »Toback to the Fromtime« i Aarhus. Velkommen til julemand i Salling med røde hjerter og lyskæder i rette linjer. Til teenagere med blå nissehuer fra Tuborg og J-dags-duvende kropsrytmer på fortovet i Fredensgade før slaget syv, og voksne møer og groomede husarer på weekend i Skolegade på vej imod ti shots af den pureste hospitalssprit for en hund.
Og i Magasin kunne man næsten se, føle, mærke, røre, omfavne MC Einar rappe dansk, rappe »Jul det’ cool«. På vej ned mod mere Einar, DJ Jan og Langestrands Fladhjul, Malk De Koijn på Voxhall. For dér var Malks Toback in business. Med premierekoncert i studenterkachotten ved åen. Eller aaen, hvis man kan finde endnu en million i budgettet. Ellers må man stjæle fra naboen, fra Aros. Bare en petit flig af plexi-tom/tynd højdeluft savet af den rundbøjede farveprøve til en milliard fra Flügger.
Til Jylland i Renault
I ni stive år havde publikum været væk, det samme havde Malk. Parterne havde venligt ventet på regn, for rappen var blevet tør som krat. Men shamanen havde forbarmet sig og nu ville, for det havde de lovet og skrevet kontrakt på, trehjørningen fyre den konge af, kaste rim, kaste med blå Thor, stikke flag i en læderbøf og diske (som i dansen) stift til rytmer fra dengang hiphoppen endnu var teen, senere tween og scratch en atletisk disciplin.
Malk var kørt til Jylland i en Renault, direkte fra en fest i Holland til musik af Joe Polland. Han var ikke med, og chaufføren var fra Peru. Men det gik endda. For der var udsolgt og gensynsglæden ikke til at betale. Fordi den var gratis, og alle fik det hele forærende. Så de hoppede af glæde, på gulvet, på balkonen, bag baren, på toilettet og Malk på scenen: Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G. Men klokken var alligevel blevet halv ti, og så kunne de lige så godt tænke på Per Højholt, når nu dobbelt-aa’et var betalt, og de stod med tre mikrofoner, to pladespillere, en bærbar Mac. Blæs havde tilmed sine skibriller på og Geolo G fem kiksede Robin Hood-kostumer at skifte med.
Malks comeback er bare bedst
Gammelskole med nyt på til en ny tid, med en ny nål, ny vinyl, nyt humør, nye smil foran nye studenter på gulvet, der sejlede og klistrede i lunken bryg fra henne om hjørnet. Nye sange kickstartede en ny fest, en stor fest og den gamle var allerede glemt. Og glemt var også fordums Smash Hits fra hitlisterne i Aberdeen, og strandvaskeren Sneglzilla. Det er løgn, men jeg ønskede det sådan, for Malks comeback er bare bedst. Men hvad nytter det, når alle er glade uanset og hører ved siden af og helt helt overhører ord, der rammer så kvartskævt på et beat, at det flækker og gør nervøsitet til en dyd. Malks vil gerne have mere, jubel, klap som Gnags.
Ikke alle børn er født til det store brag, og det udeblev, selv om Voxhall til tider lignede dommedag now. Jernskjorten sad lidt, lidt, lidt rustent på Tue T, Geolo G var ikke tilstrækkelig fågt op i skalle og Blæs B, ej, han var faktisk et bananbarn, man ikke ku’ nå. Det er der ingen grund til at holde hemmeligt, når Malks skive tre netop har fået guldcertifikat og melder udsolgt eller millimetertæt på måneden. I København venter 12.000 i Tap 1 om tre uger.
