Fredag aften trak Lukas Graham det suverænt største crowd på Northside Festival. Glem alt om udenlandske topnavne som Deftones, Iggy Pop og Chemical Brothers. Publikum var ellevilde, lutter smil og klar på at danse og synge med. Ja, på en eller anden måde var det, som da EM-heltene vendte hjem til folkets hyldest i 1992.
For Graham og hans drenge er godt i gang med erobre verdensherredømmet, som aftenens hovedperson selv udtrykte det undervejs. »7 Years« har gået sin sejrsgang over det meste af verden, bandet spiller udsolgte koncerter i USA, besøger de store amerikanske talkshows og prisuddelinger og optrådte i sidste uge foran 85.000 mennesker på Wembley Stadium i London.
Vi danskere elsker jo som bekendt, når vores landsmænd hejser Dannebrog til tops i det store udland. Og så gør det bestemt heller ikke noget, at Lukas Graham er typen, der på scenen jovialt understregede, at selvom succesen raser, er de dybest set bare fire danske drenge, der gerne vil have en pilsner. Og savner rugbrød, syltede asier og sild, når de er på tour. De er - med andre ord - præcis ligesom os.
Og så alligevel ikke. De kan noget mere. Deres succes er ikke baseret på et lucky punch, som dengang »Faxe« bankede bolden i kassen på Nya Ullevi.
Denne fredag aften understregede de det med et flot iscenesat, energisk, følsomt og ikke mindst inkluderende show, at de har hele pakken: Den karismatiske frontmand, den gode historie, smerten, sammenholdet, samspillet og ikke mindst en perlerække af store popsange, der både besynger festen, livet, døden, familien og det store personlige drama. Fra »Drunk In The Morning« over »7 Years« til »Mama Said« og »Funeral«.
At Lukas Forchhammer Graham så også balancerer på kanten til selvfedme og en lidt uklædelig selvretfærdighed ind imellem er også en del af pakken. Personligt har jeg lidt svært ved den. Men det er svært at diskutere med de glade masser foran scenen. Og han har jo - trods alt - noget at have det i efterhånden.
Hvem: Lukas Graham Hvor: Blue Stage, Northside Festival, fredag
