Og den nåede så lige et par stærkt vellykkede og tilpas velbesøgte koncerter i Aalborgs nybyggede musikhus midt i det hele!
Huset ned til Aalborgs side af Limfjorden har simpelthen haft besøg af Chicago Symphony Orchestra med stjernedirigenten Riccardo Muti og alle de levende legender.
Arrangementerne var første møde mellem Aalborgs nye musikmekka og et orkester af den størrelse og den klasse.
Så aalborgenserne har nok gjort sig visse overvejelser: Hvad ville husets akustik sige til omkring 80 mand med amerikansk lydstyrke? Og hvad ville gæsteholdet med vanerne fra de store vidder mene om byen og huset og det danske musikliv?
Rygter havde bredt sig som løbeild kort efter efter koncerten i mandags. Rygter om en lidt for tyndt besat sal. Rygter om en chef uden for mange kræfter. Og bekymrende nok om et orkester uden overskud til ekstranummer.
Men man behøver kun sætte sig til rette i den hvide sal med rundingerne tirsdag - så ser man forskellen: Stort set alle sæder er blevet solgt. Kun pladserne til priser på den udfordrende side af en tusse står tomme den aften.
Og hvad Riccardo Muti angår, så har han da i hvert fald fået sovet ud. Den italienske podiestjerne løber nærmest ind og storsmiler imens. Han får også givet en kvindelig violinist nogle klap på kinden undervejs.
Så da han to timer senere løber ned og overrækker aftnens obligatoriske buket til selvsamme kvinde, løftes det flade tag på Musikkens Hus næsten over begejstringen.
Hvis man har hørt Chicago Symphony Orchestra og Riccardo Muti i de to timer forud, så har man sjældent hørt mage.
Den lidt ukendte åbning af en italiensk romantiker? Strygerne gløder af engagement og sydlandsk varme i de minutter. At præcis den gruppe endda er orkestrets mindst karakteristiske, lover vildt for resten af aftnen.
Richard Strauss’ gnistrende tonedigt over eventyret om Don Juan? Man springer nærmest op af stolen. Både blæserne af træ og dem af messing klinger så blødt som forførende hvisken. En fremtrædende trompetist er i øvrigt orkestrets eneste sorte medlem og hedder tankevækkende nok Tage Larsen.
Og russeren Tjajkovskijs farvefulde symfoni nummer fire til sidst? Stort set hele holdet er i sving her. Men ingen kludder i samarbejdet af den grund. Ingen huller i afleveringerne eller uvedkommende indsatser.
Tirsdagens tilhørere fik endda ekstranummer i form af Verdis forspil til »Nabucco« med den berømte melodi til fangekoret und alles. Dirigeret af en italiener, der har skrevet en bog om sin store landsmand og havde hjerteblod med hjemmefra.
»Jeg kan godt lide den sal«, siger Riccardo Muti bagefter. »Vi vænnede os til den i går og kunne spille på den i dag.«
Aalborg har altså fået et fint instrument og endda haft virtuoser på det. Byens spidser er sikkert også blevet en erfaring rigere:
At man ikke skal satse for småt på husets daglige orkester - for størrelse gør rent faktisk en kæmpe forskel i sig selv.
Tak til Chicago for lån af musikere og til aalborgenserne for et imponerende benarbejde.
Hvad: Amerikansk gæstespil Hvem: Chicago Symphony Orkestra og dirigenten Riccardo Muti. Hvad: »Contemplazione« af Catalani samt »Don Juan« af R. Strauss og 4. symfoni af Tjajkovskij. Hvor: Musikkens Hus, tirsdag
