Det virkede nærmest kuriøst, da The Beach Boys sidste år bekendtgjorde, at de nu var blevet gendannet i original besætning inklusiv den sidste tilbageværende af Wilson-brødrene, den legendariske og mytologiserede Brian Wilson, der gennem tre årtier har kæmpet med såvel sit fysiske som mentale helbred. Og det virkede også nærmest kuriøst, da de onsdag aften pludselig stod på Friluftscenen ved Musikhuset i Aarhus til deres eneste koncert på dansk grund på deres igangværende verdensturné.
Først og fremmest fordi det er velkendt, at der stort set ikke har været andet end interne stridigheder, ævl, kævl og problemer i det band lige siden deres udgivelse af et af verdens bedste popalbums Pet Sounds for mere end 40 år siden - primært mellem mellem Brian Wilson og fætteren Mike Love - men også fordi det kan synes en smule uortodokst at stå og synge om highschool-kærlighed, sorgløst surferliv og cruising på Highway 1 i falset, når man nu har rundet de 70 - og det har de fleste i bandet, der blev dannet helt tilbage i 1961.
Men det var ikke desto mindre hvad de havde tænkt sig denne danske sommeraften, hvor det da heldigvis ikke regnede fra den aarhusianske himmel, for så havde det da været helt umuligt for de 4500 publikummer, der var mødt frem, for et øjeblik at drømme sig ud af vindbreakerne og gummistøvlerne og over i Daisy Dukes og farverige hawaii-skjorter.
Lad os bare sige, at det startede en smule loose. Med sig havde de gamle hevet et backingband bestående af hele ni mand, som trak aldersgennemsnittet på scenen betragteligt ned, men hver især var de kun middelmådige statister, som med små hop på stedet blot var med for at holde musikken kørende. Det gjorde de så til gengæld i et tempo, der fra start var lige var ved at tage pusten af selve hovedaktørerne med seks numre som Do it Again, Little Honda, Catch A Wave og Hawaii i streg uden nogen pause.
"Puha. Nu trænger vi vist alle til en pause - efterfulgt af en siesta," jokede frontmand Mike Love og fortsatte: "eller så skulle vi bare tage en slow song", hvorefter de kastede sig over Surfer Girl.
Love virkede klart som den mest vitale og også bedst syngende af de tilbageværende medlemmer uden at nogen af dem dog på nogen måde virkede imponerende. Stemmerne var af helt naturlige årsager ikke havde de har været og især enkeltmandspræstationerne faldt alt for ofte igennem, mens det gik lidt bedre med vokalharmonierne, da de her blev supporteret af backingbandet.
Værst var det med Brian Wilson, der synes at befinde sig i en anden verden siddende som en stenstøtte bag et hvidt flygel under hele koncerten. Manden, der om nogen har været hjernen bag bandets imponerende perlerække af hits og umiskendelige wall of sound ville måske gerne, men kunne ikke bidrage med andet end nogle til tider meget falske toner som eksempelvis i Then i Kissed Her, hvor man nærmest måtte stå og kigge ned i jorden en smule pinlig berørt på mesterens vegne. På én gang sørgeligt og fascinerende, men også med erkendelsen af, at Beach Boys ikke ville være det samme uden ham.
Og således rykkede koncerten af sted uden rigtigt at komme nogen vegne. En nærmest uendelig række af hits fulgte hinanden som perler på en snor, men løftede sig ikke rigtigt op til noget større. Sjovt nok var det et par af de nye numre fra albummet "That's Why God Made the Radio" udgivet her i foråret, der fængende bedst ikke mindst titelnummeret, der virker tro mod fortiden, men samtidig ikke hænger fast i flosklerne.
Men så netop som solen gik ned og månen rejste sig over byens rådhus var det som om, at den sidste energi blev presset ud af de aldrende koryfæer. Indledt med en smuk version af The Mamas & The Papas-hittet California Dreaming blev der tændt ny ild i øjnene på både band og publikum og der blev sat trumf på med stærke versioner af Good Vibrations, California Girls, Help me Rhonda, Rock and Roll Music, Do you Wanna Dance? og sidst men ikke mindst Surfin' USA.
Desværre noget sent at komme i gang, når det hele hermed pludselig var slut, og med en sætliste, der i hvert fald talte over 40 numre kunne man med sindsro have skåret mindst 15 af de mest middelmådige fra. Der er langt fra Venice Beach til Aarhus Bugten og kun i alt for korte glimt fik vi mytologien at mærke denne aften.
Hvad: The Beach Boys
Hvor: Friluftscenen ved Musikhuset i Aarhus
