Kris Kristoffersons stjerne svandt under skrabet koncert

Den amerikanske countrymusiker Kris Kristofferson kunne knap nok synge rent og hastede gennem sit imponerende bagkatalog tirsdag aften i DRs Koncerthus.

Den amerikanske countrymusiker Kris Kristofferson giver koncert i DR Koncerthuset 13. september 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Hvad har country-legenden Kris Kristofferson til fælles med en rapper som den unge Young Thug? De skriver begge sange om at drikke, gå i seng med damer og gøre som det passer dem, og så begår de den samme store fejltagelse live: de overvurderer deres vokals formåen og undervurderer den øgede styrke et band kan give.

Ikke siden Young Thugs koncert på årets Roskilde Festival har jeg overværet en koncert, der i så høj grad havde brug for et band til at opveje for hovedpersonens ujævne optræden.

Young Thugs DJ-set skrabede bunden med akut koncentrationsbesvær

I omtrent halvanden time stod den 80-årige amerikaner Kris Kristofferson alene på scenen i Koncerthuset tirsdag aften med guitaren i hænderne og et mundharmonikastativ om halsen. Træpanelerne stod godt til sangerens traditionelle countrystil, og det overvejende ældre publikum istemte flere gange med taktfast klappen.

Kristoffersons trak på et imponerende bagkatalog. I over 50 år har han skrevet musik til sig selv og andre. Ofte har det været andre kunstneres covers af hans materiale, der har opnået mest succes, inklusive eks-kæresten Janis Joplins version af »Me and Bobby McGee« og Sammi Smiths fortolkning af »Help Me Make It Through the Night«.

Men hverken sangerens stemme eller hukommelse er, hvad den har været, og det erkendte Kris selv. På den lidt stive hyldest til borgerrettighedsforkæmpere som Gandhi »They Killed Him« sang Kris så urent og vaklende, at han selv begyndte at grine.

Fortællekunsten skinnede igennem

Ved første og anden smutter–en glemt akkord, en forkert tone–var det nemt at grine med, men derefter begyndte manglen på musikalsk præcision og en gennemslagskraftig vokal at forstyrre nydelsen. Kun på få sange, herunder »Shipwrecked in the 80s« og »Me and Bobby McGee«, gjorde Kris brug af sin fastspændte mundharmonika. Ærgerligt, når nu han kunne skære igennem via instrumentet og tilmed skabe lidt afveksling.

Svækket Beach Boy spillede birolle i eget show

Mange country-kunstnere ynder at producere sange, der lyder lige så knasende og ru som en truck på en grusvej. Både i country og hip-hop regi vægtes kunstnerens ’autencitet’ ofte højt, og det var måske hvad den skrællede perfomance tilsigtede, men lidt prydelse kan gøre underværker. Desværre fandt Kristofferson ikke plads til meget andet end simpelt guitar-fingerspil og nogle få duetter med datteren Kelly og guitaristen Andrew Hagar.

Der var dog en fordel ved den skrabede optræden–man kunne høre sangskriverens fortællinger. Humoren skinnede igennem på »Jesus Was A Capricorn«, der skildrede frelseren som økologi-fikseret hippie, og de fine, halvseriøse dranker-viser »Sunday Morning Coming Down« og »Beat the Devil«.

Folkeklubben vil have lys over land

Især på sidstnævnte glimrede Kristofferson, og det var til dels fordi nummeret er tættere på en monolog end en sang. Kris behøvede ikke at overanstrenge stemmebåndet.
Med »A Moment of Forever« og »Loving Her Was Easier (Than Anything I’ll Ever Do Again)« beviste sangskriveren, at han også kan levere inderlige omend bittersøde ballader.

På »Feeling Mortal« sang Kristofferson om at være gammel, skrøbelig og taknemmelig, og da gav det prunkløse udtryk mening. Havde countrystjernen haft mere musikalsk assistance og afveksling i løbet af koncerten, ville nummeret have skilt sig ud som mere end et på den lange liste af rustikke men vaklende countrysange.

Hvem: Kris Kristofferson
Hvor: DR Koncerthuset, tirsdag d. 13. september