Forrige gang Tom Petty og the Heartbreakers spillede i Danmark var som opvarmning til og backing for Bob Dylan og det er hele 25 år siden. I mellemtiden har bandet og dets leder holdt sig til landevejene i USA, hvis de da overhovedet har turneret.
Det har været småt med nye gode plader siden "Full Moon Fever" (1989), "Into the Great Wide Open" (1991) og det kreative højdepunkt "Wildflowers" i 1994. Men derfor har den dygtige sangskriver og tilbagelænede sjæl alligevel været stærkt savnet i Europa. Knap så savnet i Danmark åbenbart for fængslet i Horsens var ikke stopfyldt, hvilket bandets indsats ellers absolut fortjente.
Tom Petty var tydeligvis på tur for omsider at give sin dedikerede fanskare, det de havde ventet på i årtier og ikke bare for at tjene til pensionen. En pension som både ham selv og de fleste af medlemmerne i bandet snart kunne gå på, uden nogen for alvor kunne tillade sig at klage. Tom Petty (61 år) og ungdomsvennerne, Mike Campbell på guitar, Ron Blair på bass og Benmont Tench på keyboard er måske nok efterhånden tynde i toppen, men de er samtidig elegante ambassadører for følsom amerikansk rock med stærke blueskrydderier.
Petty fanger ikke tidsånden som Bob Dylan, er ikke så energisk som Bruce Springsteen eller så elektrisk som en Neil Young kan være. Han skriver sange om det nære og om drømmene og melankolien i os som sangtitlerne "Listen to her Heart" og "You Don't Know How it Feels" blot er to eksempler på og der er en stor sans for popmusikkens ørehængerværdi i hans rocksange, der oftest kører i et mellemhurtigt tempo.
Musikalsk satte rutinerede Heartbreakers satte som forventet ikke en lillefinger forkert. De har spillet sammen i knap 40 år, så det gør de bare ikke om så det er tirsdag, fredag eller lørdag. Det mest imponerende derudover der udover var, at inderligheden i missionen stadig kunne høres og taknemmeligheden over stadigvæk at stå på scenen kunne ses.
I sin blå velourjakke bevægede Tom Petty sig værdigt og meget smilende rundt og var helt tydeligt godt tilpas med at være i Europa og vise sit spillevende livsværk frem på scenen. Og så synger han stadig forbløffende godt med sin lyse og let nasale stemme.
Bandet var på scenen lige knap to timer, og de spillede 19 numre, der kun ville vare godt den halve tid i originalversionerne fra pladerne. Pettys sange er nemlig ofte korte, men live bliver der bygget organisk videre på dem af dygtige musikere absolut uden hang til klovnenumre eller påfuglemanerer. Stærkest i erindringen dagen efter står "It's Good to Be King", hvor vi fik en Mike Campbell at se, der spillede følelserne helt ud i sin guitarsolo.
Tom Petty var kongen af Horsens tirsdag aften, og man håber han snart kommer igen, selv om historien ikke er med os på det punkt. De gamle dygtige mænd spillede samlet set med en ekvilibrisme som gjaldt det snarlig prøveløsladelse. Fængselsgården i Horsens er i øvrigt et nyt og ret mageløst koncertsted med en stemning af firkantet amfiteater og godt udsyn til alle på skrånende grund. Næste gang de afholder koncert på stedet, bør der dog stilles toiletter op i begge sider af gården, så man ikke føler det som en straf at lade sit vand.
Fængslet i Horsens, tirsdag aften
