Der kunne vel næsten ikke være tale om en mere højaktuel booking? Det 21-årige, britiske sangskrivertalent Jake Bugg udsendte sit spritnye, tredje album »On My One« så sent som i fredags.
Af selvsamme grund kan man vel næppe klandre størstedelen af Northside-publikummet for ikke lige at have fået tjekket det ud endnu. Eller måske var det solen, fadøllerne og en generelt smålad søndagsstemning? Det virkede i hvert fald ikke som om, at der var synderligt mange som undte den unge brite den helt store opmærksomhed. Folk lod til hellere at ville flade ud på tæpperne, hyggesnakke og kæve bajere. Synd for Bugg.
Men omvendt, så virkede Nottingham-drengen og hans ret så anonyme tremandsorkester heller ikke synderligt interesserede i at anstrenge sig ekstra for at lokke nye fans ind i folden. Generelt pløjede de sig lidt rutinepræget gennem Buggs materiale, der stikker i ret mange forskellige retninger. I tillæg til det var det i størstedelen af koncerten heller ikke megen attitude og udstråling bandet lagde for dagen.
Materialets rådvildhed må siges at være en svaghed for englænderen. Det virker nemlig ikke rigtig som om han helt kan beslutte sig hvilken vej han gerne vil gå som kunstner. Vil han gerne være en rock-trubadur med dreven vokal og skiffletendenser af Dylan/Donovan-skolen, som han lød på det sløvt tøffende åbningsnummer »On My One«? Vil han spille rullende røvballe-countryrock a la Ryan Adams som på »Put Out The Fire«? Vil han spille mere klichefyldt og tilforladelig hjerte-smerte poprock som på »Love, Hope and Misery«? Eller vil han spille britrock i letvægtsklassen, som han gjorde det på »Bitter Salt«, der lød som et tamt Noel Gallagher throwaway? Ja, hvor er det mon egentlig Bugg gerne vil bevæge sig hen?
Frækheden kom endelig
Personligt synes jeg klart det fungerede bedst for ham, når han gik af den mere røvballede sti. Her formåede han at mønstre lidt kæk og charmerende frækhed. Kaste lidt af jeg-er-en-gravalvorlig-træmand-med-playmobihår-og-bomberjakke-imaget af sig. Kærrede sig så meget om at være too cool for school, men mere om at rykke noget honkytonket rock og rul af. Give den gas. Smide lænkerne.
Det skete først mod slutningen, hvor først et frisky cover af Wayne Shanklins gamle komposition »Jezebel«, næsten-rapnummeret (sic!) »Gimme The Love« og afslutningsvis en gnistrende »Lightning Bolt« ruskede lidt tiltrængt liv i kludene.
Det var desværre en lille smule for sent til at koncerten blev rigtig vellykket.
Hvem: Jake Bugg
Hvor: Green Stage, Northside Festival, søndag.
Hør Jake Buggs nye album »On My One« her:
