Introverte, rock-hadende skotter støjede så de døde vågnede op til dåd

Undergrundslegenderne Jesus And Mary Chain med brødrene Reid i front vakte vellykket fortiden til live i Store Vega med en blanding af hidsig kakofoni og sirupssød guitarpop.

Foto: Nikolai Linares. Jesus & Mary Chains koncert i Store Vega søndag 23. april.
Læs mere
Fold sammen

»Fuck You«-attitude og selvlede. Pervers liderlighed og narkotisk syndefald. Outsider-sammenhold og interne slagsmål. Eros og thanatos. Melodisk 1960er-pop og frenetisk støj. Alle disse modsætninger har gennem knap 35 år været flittigt tilbagevendende tematikker i de skotske undergrundslegender Jesus And Mary Chains musiske udtryk. Og det er de skam fortsat. If it ain’t broke, don’t fix it, som man siger. Skotterne har alle dage været fortrinlige til at lyde flintrende ligeglade med alt og alle på en distanceret og nonchalant måde. Too cool for school. De kører efter deres egne regler.

Bandet, der er centreret omkring brødrene Jim og William Reid fra Glasgow-forstaden East Kilbridge, viste tidligere på året, at de efter 19 års albumpause stadig har et sikkert greb om ovennævnte signaturdyder, da de udsendte det glimrende comeback med den typisk Mary Chainske titel »Damage And Joy«. Ødelæggelse og glæde. Det er deres første album siden gendannelsen i 2007 og samtidig anledningen til den igangværende turné, som søndag aften bragte dem forbi Store Vegas udsolgte sal på Vesterbro.

Foto: Nikolai Linares. Jesus & Mary Chains koncert i Store Vega søndag 23. april. Fold sammen
Læs mere

Tilbage i de dystre 1980ere var Jesus And Mary Chain notoriske for deres introverte stil og deres korte og sanseløst støjende koncerter, der på en god/dårlig dag kunne give publikum akut tinnitus og samtidig gøre deres igangværende amfetamintrip til et paranoidt mareridt med kvalme, opkast og angstanfald. De er blevet lidt mere medgørlige siden, men introvertheden viste sig straks da de skød koncerten i gang med det nye nummer »Amputation« at være den samme. For selvom Jim Reid både stod på et ben som en stork flere gange undervejs, takkede høfligt for bifaldene og sågar talte en lille smule, så bliver skotterne aldrig de store entertainere. Det aspekt lader overhovedet ikke til at interessere dem. De stod i stedet bare på den røgfyldte scene og spillede. Det gjorde de så til gengæld rigtig godt. Så kan jeg godt leve uden nogen større interaktion.

Allerede tidligt i koncerten udgjorde den fuzz-lodne »April Skies«, den trommepiskende »Head On« og den skiftevis sirupsøde og hidsigt støjende »Far Gone And Out« en giftig trio. Her stod det klart, at bandet, der foruden Jim (vokal) og William Reid (guitar) bestod af en bassist, endnu en guitarist og en trommeslager, var en tæt sammenspillet lille armé med en stærk fornemmelse for at give hinanden plads i lydbilledet. Kun »Always Sad«, hvor Jim sang duet med sangerinden Bernadette Denning, blev leveret komplet lidenskabsløst. Den misere rådede de dog bod på med en fuldkommen sublim version af dødsbønnen »Reverence«, hvor Williams nådesløse støjterror på spaden var så heftig, at man skulle tro den var i stand til at vække de døde, inklusiv både JFK og Jesus, som der synges om i teksten.

Foto: Nikolai Linares. Jesus & Mary Chains koncert i Store Vega søndag 23. april. Fold sammen
Læs mere

De gemte dog det bedste til sidst. Selvom brødrene Reid virker svært tilnærmelige, så er de ikke nærige. Slutteligt serverede de otte ekstranumre fordelt på to omgange, heriblandt fem stenkolde klassikere fra hovedværket »Psychocandy«, inklusiv en smukt gnistrende udgave af hittet »Just Like Honey« og den distortion-kværnende biker-hymne »The Living End«.

»I hate rock 'n' roll« sang Jim afslutningsvis i sangen af samme navn. Det skjulte han og bandet temmelig godt.

Hvem: Jesus And Mary Chain
Hvor: Store Vega, søndag

Hør setlisten fra koncerten her:

: