En gangbro sænkes ned fra loftet i ly af røg og mørke.
En lille skare træder ud fra en dør i salens side. Den forreste mand bærer en fakkel, to af de andre flag.
Det ene er Dannebrog, som føres op på gangbroen og ned på scenen, hvor bål antændes. Så lyder et øresønderrivende brag.
Sådan gør Rammstein deres entre i Forum, som tirsdag aften er omdannet til alt, hvad det tyske band står for. Altså en i samme bevægelse fascinerende og foruroligende æstetik, som trækker på mytebilleder og krigshistorie – og desuden på referencer til alt fra den store romantiske kunst til nutidens galskab.
Et på én gang afstumpet og kultiveret udtryk, som kommer til udtryk i deres tonstunge metal og i deres sceneshow, der er uden sidestykke i Forum.
Hverken musikken eller scenografien stjæler nu opmærksomheden, men skaber sammen en synergieffekt, og en dyndsort larger than life-oplevelse, hvor publikum er hensat til et sted midt mellem Dantes Inferno, Tolkiens Mordor og 2. Verdenskrigs kamppladser – og tilsat en ikke uanseelig portion, ahem, seksualdrift.
Det sidste primært i kraft af en kolossal pik, som sprøjter hvidt skum ud over de første mange rækker af fans.
Helvedesscenarierne bliver derimod etableret ved hjælp af pyroteknik. Flammer, gnister og eksplosioner står skærende hvidt omkring den uforlignelige frontmand Till Lindemann, som ligner en sveden lerfigur, en Golem, med sit sodede ansigt, og som ruller på r’erne, mens varmetrykket når helt ned midt i salen, hvor det rammer lige så hurtigt, lige så hårdt, som den armé af heftige, keyboard-gennemløbne sange, Rammstein marcherer ind med.
Møde med Miewes
Stort set alle aftenens numre gives med en visuel side, som understøtter versenes indhold.
»Mein Teil« – som er inspireret af den tyske kannibal Armin Miewes – bliver eksempelvis udstanset i metal til synet af Till Lindemann, som i blodindsmurt kokkekostume tænder sin flammekaster og opvarmer en stor gryde, hvori Christian Lorenz – der ligner et glat, Mefisto-lignende gespenst – bliver kogt.
Under den fænomenale »Haifisch«, som på tekstsiden låner fra Bertolt Brecht, sendes en gummibåd ud på salens hav af hænder. Under »Amerika« understreges tekstens kritik af USAs imperialisme med konfetti. Og da »Engel« melder sig, har Till Lindemann spændt et par enorme metalvinger på ryggen, hvor flammerne står ud af fjerene.
Det er alt sammen en fuldstændig vild og fuldkommen vanvittig blanding af brutalitet, intelligens, indsigt.
Og spørgsmålet om, hvorvidt det er en klog koncert for dumme mennesker, eller en dum koncert for kloge mennesker melder sig gennem hele sættet og den superstramme scenografiske afvikling, som fører bandet op på gangbroen en gang mere. Men her er de nede på alle fire, halvnøgne. Som svin, der prøver at parre sig. Som vælter over hinanden.
På den måde ender de seks mænd ude midt i salen, hvor de forvandler sig til noget, der mest af alt ligner en decimeret deling soldater i pausen mellem to slag. Bortset fra at flere af dem har masker på. Og sådan er Rammstein. Et maskespil, en maskepi. Mellem tabu, kunst og krig.
I Forum samles det hele i et fuldendt spektakel. Med effektivt eksekverede sange. Og scenerier som bliver på nethinden.
Für immer!
- Rammstein i Forum, tirsdag. Tyskerne optræder i Jyske Bank Boxen i Herning onsdag.
