Iggy Pop rockede så Bowies genfærd ville have været stolt

69-årige Iggy Pop slog cirkel om fortid og nutid med en sublim opvisning i uforfalsket rock 'n roll torsdag i Falconer Salen.

Iggy Pop koncert i Falkoner Salen den 5. maj 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

Min jakke lugter af rockmusik. Sved, benzin og læder. I hvert fald det lille hjørne af jakken, som torsdag aften i et kort og hektisk øjeblik rørte Iggy Pop. Pludselig var han der. Og så var han væk igen - pløjende sin vej gennem menneskehavet i Falconer Salen, mens han sang »Fall In Love With Me« med en kraft og determination, der fik det til at lyde mere som en befaling end en bøn.

Hvis målet med turen rundt i salen var at få os til at elske ham, så var det en unødvendig gestus. På det tidspunkt i koncerten havde det lille 69-årige stykke lædrede rockmytologi allerede for længst vundet os over på sin side. Med en helt igennem sublim koncert, der for en sjælden gangs skyld lykkedes med at smelte fortid og nutid sammen på en dybt tilfredsstillende måde.

Den blot 169 cm. høje Iggy Pop med det borgerlige navn James Newell Osterberg Jr. er en af rockens mest ikoniske skikkelser. Og utroligt nok den sidste overlevende blandt rockens hellige 70’er-treenighed, der udover Iggy sådan helt uofficielt består afDavid Bowie og Lou Reed.

Han er berømt og berygtet for sine dødsforagtende udskejelser på scenen - han var den første til at stagedive og har ifølge mytologien rullet sig i glasskår på scenen - og som sådan står han i dag som det prototypiske eksempel på den ultimative rock ‘n roller: Farlig, sexet, beskidt, frygtløs, altid på vej ud over en afgrund med 120 km/t.

Iggy Pop koncert i Falkoner Salen den 5. maj 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

Men han står her altså stadig. Og torsdag indtog han optændt rollen for gud-ved-hvilken gang. Spyttende, vrikkende, vrængende. Det er i sig selv altid seværdigt - Iggys karisma er en naturkraft - men det der løftede koncerten til et uhørt højt niveau var en nøje udvalgt sætliste og - ikke mindst - det fantastiske band omkring ham.

Iggy har nemlig altid været bedst, når han får kompetent musikalsk med- og modspil. Det er ikke for ingenting, at hans bedste plader er lavet med henholdsvis The Stooges og David Bowie, der producerede og co-skrev de to mesterværker »Lust For Life« og »The Idiot« med Iggy i Berlin i 1977.

Lige nu er Iggys musikalske kuglestøder den 42-årige Joshua Homme, der selv har holdt rockfanen højt gennem 25 år som primus motor i bands som Queens Of The Stone Age, Kyuss og Them Crooked Vultures. I marts udkom resultatet af deres fælles arbejde i form af »Post Pop Depression«. En plade, der med lige dele fræk og kunstfærdig swagger trak tråde tilbage til de to Berliner-plader, men som samtidig var sunget af en aldrende rocker i åben konfrontation med egen dødelighed og eftermæle.

Saftige lunser

Med en enkelt undtagelse i form af den piskesmældsfremkaldende »Repo Man« bestod aftenens sætliste udelukkende af sange fra »Lust For Life«, »The Idiot« og »Post Pop Depression«. The Stooges-klassikere som »I Wanna Be Your Dog«, der ellers har været en fast del af Iggy-repertoiret i årevis, blev konsekvent udeladt.

I stedet fik vi foruden højoktane rock-klassikere som »Lust For Life« og »The Passenger« serveret den ene saftige luns af nederdrægtig undergangsrock efter den anden - »Sister Midnight«, »Nightclubbing«, »Mass Production«, »Some Weird Sin«, »Funtime«, »Baby«, »China Girl« - side om side med nye stærke kreationer som »American Valhalla«, »Gardenia« og »Break Into Your Heart«.

Det siger noget om de nye sanges kvaliteter, at de kunne begå sig så naturligt blandt de gamle art- og punkrock-klassikere. Som sådan lykkedes det Iggy og hans kumpaner at lukke et hul på knap 40 år. Musikken lød vital og levende - måske endda bedre en dengang den blev lavet?

Iggy Pop koncert i Falkoner Salen den 5. maj 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

Iklædt røde glitter-habitter spillede hele bandet, som om de godt vidste, at det var historisk, det, de havde gang i. Tænk sig at få lov til at bringe disse utrolige sange til live i selskab med the man himself, Iggy f***ing Pop! Så bliver det ikke meget større. Guitarist Josh Homme og bassist Matt Sweeney lignede to lurvede alfonser, der var havnet i musikalsk himmerige. Og især Homme kvitterede ved at spille det bedste guitar, jeg nogensinde har hørt fra hans ellers brandvarme hånd.

Det var dog ikke kun bandet, der var på himmelflugt. Det, var vi også flere, der var nede i salen. På en eller anden måde lurede Bowies spøgelse over foretagendet. Det var trods alt ham, der var med til at lave mange af de her sange i sin tid. Og nu stod Iggy, hans gamle ven deroppe på scenen og bragte sangene - og i en eller anden forstand dermed også Bowie - til live igen.

Jeg er sikker på, at Bowies genfærd ville have nikket anerkendende under Iggys majestætiske fremførsel af »China Girl«. Og måske endda have stemt i fra hinsides.

Hvad: Iggy Pop
​Hvor: Falconer Salen, torsdag

Hør hele sætlisten fra Falconer-koncerten her: