21. april 2003. Kashmir har netop forladt scenen, og salen vil simpelthen ikke stoppe. De klapper, pifter og stamper i gulvet til lyset omsider tændes i loftet.
Syv år senere, 27. april 2010. Kashmir siger endnu engang farvel til et udsolgt Store Vega, og jubelen er atter til at få øje og øre på. Men bandet er et andet. Noget er sket. Noget er tabt.
For selvom fans til enhver tid vil hylde Kashmir, og selvom de kun er blevet bedre musikere mellem hovedværket »Zitilites« og dette års »Trespassers«, ja, så er intensiteten, inderligheden og samhørigheden ikke længere den samme.
Ikke at Kashmir er dårlige på denne tirsdag aften. Slet ikke. Dertil er de alt for gode håndværkere, og sættet åbnes da også sikkert med den sarte og stemningsfulde »Pallas Athena«, som siden giver plads til den gennemmelodiske »Mouthful Of Wasps« og en heftigt pulserende udgave af »Surfing The Warm Industry«.
Som altid er Kasper Eistrup det naturlige midtpunkt og ser hip og tidstypisk ud med sin denimskjorte med halvt oprullede ærmer og sin NY-kasket. Sådan lidt på sned.
Men hvor han dengang i 2003 var ét med mikrofonen, sine vers og publikum, så er han i aften sært løsrevet fra det hele.
Måske tænker han på noget andet, måske er der uro på bandets indre linjer, måske har han bare ikke mere at sige. Hvem ved. Men noget er i hvert fald anderledes.
Nu kan musikere og bands jo ikke nødvendigvis føle, at hver eneste koncert er deres livs største oplevelse, men de skal gerne få det til at virke sådan, og det lykkes ikke for Kashmir, der dog kommer tættere det store sus og den store selvforglemmelse under ekstranumrene »The Aftermath« og »Still Boy«.
Da er det bare for sent, og Kashmir anno april 2010 ender som en solid, men også sært glat og rutinepræget oplevelse.
Hvad det så end skyldes.
