Helte og hystader

Den sidste Torsdagskoncert i sæsonen velsignet af vild violinvirtuos. Eller rettere to af slagsen.

DR Radiosymfoniorkestret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fem tyste slag på pauken - og en march til skafottet er i gang.

Beethovens koncert for violin og orkester fra 1808 må være guldalderens fagreste værk.

Den store revolution nede i Frankrig har sat Europa på den anden ende. Naturen har vundet over de gamle parykkers diktatur.

Og tidens største komponist blæser så revolutionens ozon ud over tilhørerne.

Virtuosen hæver sig højt over tågehavet og spiller egentlig ikke noget særligt: Bare skalaer og enkle treklange, bare ædle øvelser og stille storhed. Han er blevet fri.

At høre Ray Chen som solisten i DR Koncerthuset er ganske enestående. Den purunge australier spiller ikke perfekt. Han gør nærmest det modsatte:

Manden kaster sig frygtløst ud i det vældige værk, vover en masse og vinder alt.

Han står foran kollegerne i DR SymfoniOrkestret og prøver dem af. Skubber lidt til dem hér, venter på dem dér. Går lige til kanten hele tiden.

Hvornår har man sidst hørt den koncert mere lige i øjet? Vel ikke siden den unge Anne-Sophie Mutters dage. Det føles så rigtigt alt sammen.

Men sæsonens sidste Torsdagskoncert skal få en violinsolist mere, viser det sig.

»Ein Heldenleben« fra 1898 er Richard Strauss’ timelange selvportræt. Tredje sats hedder »Heltens ledsagerske« og viser fruen som lidt af en hystade.

Forreste violinist lægger stemme til

Det er orkestrets forreste violinist, der lægger stemme til. Hvilket i DR SymfoniOrkestrets tilfælde vil sige Christina Åstrand.

Hun ejer vist ikke hysteriske tilbøjeligheder selv. Men få orkestre har vel bedre koncertmestre efterhånden.

Christina Åstrand løfter ikke bare den mægtige opgave med største professionalisme. Hun samler også det vildtvoksende værk i sin violinklang. Det er altså historien om individ versus kollektiv igen, endda endnu stærkere understreget denne gang – og med nok så megen erfaring rent violinmæssigt.

Strauss’ digtning overrasker i det hele taget. Aftnens dirigent i skikkelse af japaneren Yutaka Sado forløber sig ganske vist sine steder:

Klangen bliver næsten for vild af og til. Det fine går en smule af. Larmen tager over.

Men man får så fascinerende detaljer i hundredvis andre steder: De mange strygere i fælles fodslag. De utroligt rene tubaer i stykkets motto. Og man kunne blive ved.

Sæsonens sidste koncert blev som resten. Med et orkester, der gør en dyd ud af jobbet og kan sit kram. Med gæster, man ikke hører på dansk jord hver dag – og som man alligevel ønsker sig tilbage.

Godt gået og god sommer.

DR SymfoniOrkestret med Ray Chen og Yutaka Sado. Musik af Beethoven og R. Strauss. DR Koncerthuset, torsdag.