Andreas Brantelid er bare den sejeste: Han havde siddet alene med sin cello og spillet sovjetisk musik for fuld sal. Men da orkestret skulle videre i teksten den torsdag og gik over til fransk romantik, så var han utroligt nok med igen - bare som menigmand! Den danske verdensstjerne ville simpelthen ikke lade sine kolleger i stikken. Og var derfor med koncerten ud. Stjernen har i det hele taget et format af de sjældne. Når han optræder foran DR SymfoniOrkestret og spiller musik af Sjostakovitj, er det for eksempel altid med fokus på dens dystre side:
Man hører komponistens hårde tilværelse bag jerntæppet og håbløse konflikt med Kremls konger. Man hører bitterheden i den fængselsagtige sovjetstat og alle de glædesløse dage - alle de ting, der farvede kunstnerens liv gråt.
Altid. Også i torsdags. Hvis musikken ender til den tørre og triste side, må man bare tage det med. For det er bare samme skarphed, der gør Andreas Brantelid til en stor kunstner. Hans loyalitet mod værket. Hans konsekvens.
Andreas Brantelid er teknisk fuldendt, musikalsk uden mage og visuelt udelt fascinerende - sådan lidt som Chagalls violinister.
At han orkede de tre ekstra kvarter med Saint-Saëns’ tredje symfoni i hænderne, er godt gået. Det værk ender nemt som en kedelig omgang for DR Koncerthusets stopfulde sal. Om end den fantastiske stigning til allersidst redder meget.
Og aftnens dirigent? Tung-Chieh Chuang viser sig stadig mere sig som den helt rigtige vinder af Malko Konkurrencen sidste år. Den unge taiwaner er stadig en smule anonym til det upersonlige i selve udtrykket. Han virker til gengæld dejligt til stede for sit orkester, tilpas præcis i samtlige tegn og helt utrolig sympatisk.
En aften med mange heltegerninger. Plus en del host hist og pist. Husk: Man kan dække for lyden!
Hvad: DR Symfoni Orkestret med Tung-Chieh Chuang og Andreas Brantelid Musik af Rimskij-Korsakov, Sjostakovitj og Saint-Saëns. Hvor: DR Koncerthuset, torsdag. Genudsendes søndag kl. 12.15 i P2 og senere på DR K.
