Hårdtslående rapduo sendte Pumpehuset til tælling

Run The Jewels understregede deres status som øjeblikkets mest strømførende hiphopnavn med en eksplosiv triumf af en koncert fredag aften.

Killer Mike udgør den ene halvdel af den dynamiske duo Run The Jewels, der fredag aften viste, hvor hiphop-skabet skulle stå. Hans makker er Brooklyn-rapperen El-P. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager

Det kræver store nosser at gå på scenen til noget så bombastisk som Queens »We Are The Champions«. Så lover man altså en del. Ja, det kan faktisk næsten kun gå ned ad bakke derfra. Men det gjorde Run The Jewels altså fredag aften i et udsolgt Pumpehuset. Og hvis der er nogen, der kan slippe afsted med den slags lige nu, så er det altså dem.

Den dynamiske duo består af Atlanta-rapperen Killer Mike og Brooklyn-rapperen El-P. To erfarne 39-årige herrer, der hver især har præget deres ende af USAs hiphop-landkort gennem 10-15 år, men som sammen har smidt deres underdog-status og har nået helt nye højder som Run The Jewels. Dels på sidste års glimrende debutalbum og i særdeleshed på deres nyligt udsendte triumf af et album, »Run The Jewels 2«, der prompte indskrev sig blandt 2014s bedste hiphop-plader.

Derfor var den selvfede åbning - naturligvis leveret med velplaceret glimt i øjet - bestemt også på sin plads. Man under dem det ganske enkelt. For både på plade og live denne aften i Pumpehuset er Run The Jewels lyden af to rappere, der ikke kan eller vil skjule, hvor optur de har over at have fundet hinanden.

Og som det tohovedede monster satte ild til musikalske molotov cocktails som »Close Your Eyes (And Count To Fuck)«, »Lie, Cheat, Steal« og »A Christmas Fucking Miracle« blev de kemiske komponter i deres bromance mere og mere tydelige:

Det er taknemmeligheden over at vide, at de sammen har skabt noget, de aldrig ville kunne hver for sig. Det er den grovkornede humor. Det er kærligheden til hiphoppen. Og ikke mindst et fælles behov for at række en stor fed fuckfinger til de institutioner og systemer, der forsøger at holde folk nede.

Run The Jewels er trætte af pis, og de har endelig udviklet våbnene til at sige fra.

»Verdens bedste tag team«

Alt det hiver de med på scenen denne fredag aften, hvor både de og publikum er så meget oppe at køre - så meget i sit zenit - at det synes umuligt for dem at sætte en fod forkert. Okay, lyden i Pumpehuset gjorde det godt nok svært at dechifrere de finere sproglige nuancer i deres eksplosive levering. Men hvad gør det, når man kan mærke dem?

Når man kan føle hver eneste halsbrækkende, knytnævesvingende, jernrørsjonglerende tirade banke ind i både knold og maveregion på den mest frydefulde måde?

Man kan ikke andet end at give dem ret, når de med reference til amerikansk wrestling kalder sig »verdens bedste tag team«. For når først El-P har sendt os til tælling med en brutal salve verbale håndkantslag, er den +150 kg. tunge dansebjørn Killer Mike altid klar med en sproglig body slam, der sender os helt ned under den imaginære kanvas.

Det er en af den slags aftener, hvor El-P og Killer Mikes glæde over at lykkedes med deres projekt lyser ud af dem. Og det forplanter sig til publikum i salen, der sender både taknemlighed og de knyttede nævers energi tilbage i hovedet på de to rappere. Og så er det pludselig, at man står med et af den slags lykkelige feedback-loop mellem sal og scene, der kun kendetegner de bedste koncerter.

Hvad: Run The Jewels
Hvor: Pumpehuset, fredag