Grimes gav Arena en forrygende beskidt ladies' night

Den canadiske popkunstners koncert torsdag aften var fuld af uregerlig energi, øresplittende growls og rå elektronisk kraft.

Roskilde Festival 2016. Koncert Med Grimes på Arena. Torsdag 30. juni. Foto: Sara Gangsted Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

Den 28-årige Claire Boucher, også kendt under kunstnernavnet Grimes, sked på kassetænkningen torsdag aften på Arena. Kan man spille et DJ-set med instrumenter? Kan man growle og synge med engle-blidhed? Kan man spille en bizar popsang, der ligeså gerne vil flyde rundt på sine æteriske synths som at banke akkorder ind i hjernebarken på dig?

Ja, for alt det gjorde Grimes. Canadieren og hendes crew, bestående af en backing sangerinde/guitarist samt to dansere, vidste nemlig, at der ligger en befriende i kraft i at nedbryde stereotype forestillinger.

På »Flesh Without Blood« stod Boucher således både for det opildnende guitarriff, lyse, lillepige-parodierende vokaler og det snaskede, programmerede beat. Hun farede rundt mellem sine keyboards, pads og stativer.

Som Enya på LSD

Når hun da ikke lige spankulerede rundt på scenen og dirigerede med en trommestik i hånden. Ikke at publikum havde brug for nogen tilskyndelse til at gå amok. For festivalgængerne i det fyldte telt tog varmt imod Boucher, og gjorde deres til at gøre koncerten til en trampende energiudladning.

Der var »Ray of Light«-æra Madonna-referencer på »Be A Body«, der forenede zen-summende vokaler, stikkende synthesizers og frenetisk farende trommer. Danserne tog laser-besatte handsker på og sendte stråler ud til publikum, hvilket blot skød klubstemningen et nøk i vejret.

Grimes’ tidlige materiale vækkede også stor begejstring hos publikum. Svøbt ind i lag på lag af florlette, næsten gennemsigtige vokaler og rislende synthesizers, lød »Genesis« lidt som Enya på LSD. Underligt og behageligt.

Det værste SKRIG

Det var dog ikke altid tilfældet. Sangen med den meget opfindsomme titel »SCREAM«, fik Grimes til at rulle rundt på gulvet og skrige ind i mikrofonen. Måske var det en del af canadierens prisværdige ambition om at gøre poppen og femininiteten til mere rummelige størrelser, men nogen musikalsk uforglemmelighed var det ikke.

Så var der mere gennemslagskraft over det sidste nummer, den hårdtpumpede »Kill Vs. Maim«. Boucher vrængede i en bro-agtig stemme, »I got friends in high places / I get out for free«, en sætning om privilegiernes afkast. Da hun stavede »B-E-H-A-V-E« som en selvpåmindelse fra sangens fortæller, var det dog tydeligt, at hun heldigvis aldrig havde tænkt sig at følge rådet.

Hvem: Grimes

Hvor: Roskilde Festival, Arena, torsdag