Jeg får lyst til at omskrive en linje fra Jeppe Aakjærs gamle sang om Jens Vejmand: »Hvem spiller der bag skærmen?« Det gjorde såmænd de genopstandne britpop-veteraner Suede. Hele første halvdel af London-kvintettens show i Koncerthuset foregik nemlig bag et stort lærred, hvorpå fotografen og instruktøren Roger Sargents billedside til briternes nye, glimrende album »Night Thoughts« rullede. I de 50 minutter, det tog at spille pladen fra start til slut, gemte Suede sig omme bag gardinet. Titte bøh!
Af og til penetrerede en lyskegle backdroppet, så man kunne ane Brett Anderson smyge sig rundt omkring mikrofonen, eller guitaristen Richard Oakes siddende på en stol med sin røde Gibson 335. Tanken var vel, at film og musik symbiotisk skulle ledsage hinanden, uden der blev skabt unødig fokus på bandmedlemmerne på scenen? Og filmen, hvis fragmentariske plot (vistnok) handlede om et yngre par, hvis søn var død i en drukneulykke, var da såmænd også ganske smuk i momenter.
Men når nu Suede netop har udgivet deres mest vitale plade i 20 år, så ville man da gerne have de nye sange, såsom de fyrige rockbaskere »Outsiders«og »Like Kids«, serveret med bandet til stede. Så kunne man have smidt næven i sky og skrålet med for fuld hals. Desværre sad man i stedet og følte sig sendt på tvungen biografudflugt. Og så endda uden popcorn og kæmpecola.
Hoftevrikkende krammebjørn
De nye sange lød dog faktisk ret godt. Orkesteret spillede sikkert sammen og lød tændt. Anderssons nasale røst bed godt fra sig, uden at vise synderlige tegn på slitage. Men forhænget skabte unægtelig en lidt ærgerlig distance band og publikum imellem.
Distancen forduftede dog totalt i anden akt. Her lod Suede backdroppet falde og serverede en sej omgang »hits n’ treats« fra bagkataloget. Publikum røg straks op af stolene og stimlede sammen foran scenen, hvor de så kunne stemme i fællessangen til fyrige udgaver af »Trash«, »Animal Nitrate«, »We Are The Pigs« og de mange andre potente, guitargnistrende neo-glamrockere fra velmagtsdagene. Heldigvis fremstod hitparaden ingenlunde støvet.
Andersson viste desuden sit store format som frontmand og entertainer. Han hoppede op på scenemonitoren, spjættede med benene, vrikkede med hofterne og swingede med mikrofonen. Så brillerede han med en unplugged udgave af den gamle b-side »The Big Time«, hvor han uden mikrofon sang hele salen op. Det var hårrejsende smukt, så man helt glemte, at man havde småkedet sig under filmen. Bagefter drog han til publikums store glæde på omfavnelsesrunde i salen under »The Drowners«. Et Brett Andersson-kram er stadig i høj kurs, skulle jeg hilse at sige.
Meget passende lukkede Suede koncerten med »New Generation«. Dengang i start-90erne var de vitterlig del af det nye, spændende kuld i engelsk rock. Siden er meget vand løbet i åen, men her til aften viste de - navnlig i anden halvleg – at deres status som britiske poplegender er velfortjent.
Hvem: Suede
Hvor: Koncertsalen i DR Koncerthuset, mandag.
Hør setlisten fra koncerten her:
