Fremsynet duo tog på vellydende syretrip til den mørke side af månen

Darkside imponerede da de lørdag aften indtog Pumpehuset med deres originale blanding af moderne electronica og Mark Knopfler-licks.

Foto: Presse
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er nok ikke helt tilfældigt, at bandnavnet øjeblikkeligt sender tankerne i retning af et meget berømt Pink Floyd-album. For på sidste års glimrende debutalbum »Psychic« skabte duoen Darkside nemlig et ambitiøst dunkelsyret univers, der ligesom Floyds trippede 70’er-rockklassiker »Dark Side Of The Moon« i den grad lagde op til koncentreret høretelefonlytning i skæret fra en voksdryppende lavalampe.

Netop derfor var det også spændende at se, hvordan albummets rejser i grænselandet mellem formskiftende moderne electronica, progressiv 70’er-prog, slowmotion disco og yacht-rock ville tage sig ud live i Pumpehuset lørdag aften. Ville sanger og elektronisk wunderkind  Nicolas Jaar og guitarist Dave Harrington gå på kompromis med albummets tålmodigt udfoldede lydunivers og i stedet invitere det feststemte lørdagspublikum op til dans?

Svaret var nej og kom ret hurtigt i form af en ti minutter lang introsekvens, der bare bestod af smukke lag på lag af sfæriske, beatløse flader. Langsomt blev man suget ind i duoens særegne univers, og da mere beatdrevne numre som »Freak, Go Home«, »The Only Shrine I’ve Seen« og »Paper Trail« efterfølgende begyndte folde sig ud og stige til vejrs, var der ingen tvivl om, at Jaar og Harrington havde valgt rigtigt: De komplekse albumproduktioner kunne sagtens oversættes til en ligeså bevidsthedsudvidende liveoplevelse.

Dels var der den flot afstemte lyd, der gjorde det muligt trippe igennem over makkerparrets uovertrufne musikalitet og samspil. Med Jaar som den elektroniske kapelmester bag et lille setup bestående af computer, mixer, tangenter og mikrofon overfor den krøllede rødtop Harrington, der med sine våde og ekkodryppende guitarlicks gav den som en Mark Knopfler for det 21. århundrede. Det lød for at sige det lige ud knaldhamrende godt.

Men de blev også hjulpet godt på vej af et virkelig gennemført lysdesign, der ofte føltes som at stirre ind i Olafur Eliassons kulørte tåger på Arken. Mest effektfuldt var dog den enorme projektør midt på scenen, der udover at sende fluorescerende tunneller af lys udover publikum også blev omdannet til en ellipseformet måne, der skar lyset fra en anden bagvedstående projektør midt over, så Jaar og Harringtons profiler stod adskilt i hver deres modlyskegle – på hver deres side af en solformørkelse så at sige.

Ikke alt fungerede helt så godt. I den perfekte verden havde de to kompromisløse herrer været knap så nærige med de dansable passager. Men i sine bedste øjeblikke – når lyd og lys flugtede perfekt - gik tingene op i den nok så berømte højere enhed. Og for det alene får de den femte stjerne herfra.

Hvad: Darkside
Hvor: Pumpehuset, lørdag

Darkside kan opleves igen på tirsdag d. 11/3, hvor de spiller ekstrakoncert i Pumpehuset.