Forrygende forbrødring

Det var værd at vente 12 år på en fælles-koncert med de to internationalt berømmede danske brødre, pianisten Niels Lan Doky og bassisten Chris Minh Doky

Family Concert Series Part 2 Brødre i Jazzhus Montmartre onssdag 29. december 2010 med Niels Lan Doky, piano, Chris Minh Doky, bas og Jonas Johansen, trommer Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

Ja, hvem skulle nu have troet det, at man sådan en kold december aften skulle opleve en så varm musikalsk genforening.

Som mange vil vide, var de to danske brødre, pianisten Niels Lan Doky og bassisten Chris Minh Doky, i 1990erne velkendt og anerkendt ude i den store verdens som den musikalske enhed, Doky Brothers.

Men så skete der et og andet. I hvert fald gik de i 1998 hvert til sit og var først sammen på en scene, da de i sommeren 2008 begge modtog Ben Webster Prisen. Ved den lejlighed blev det også til lidt fælles musiceren, men den endelige Doky Brothers Reunion havde vi altså til gode.

Og den var heldigvis værd at vente på.

Nu er både pianisten Niels Lan Doky og bassisten Chris Minh Doky faktisk jævnligt blevet beskyldt for at være lidt for dygtige forretningsfolk. Og dette talent skal da heller ikke undervurderes.

Men der er langt mindre grund til at undervurdere deres musikalske talent. For som de fastslog det denne aften i Jazzhus Montmartre, så er der tale om verdensklasse-musikere.

Med trommeslageren Jonas Johansen som tredjemand blev der spillet god og regulær triojazz – med en del repertoire hentet fra de to album, som Doky Brothers i sin tid udsendte.

I første afdeling var det nok især Chris Minh Doky, der stjal billedet i kraft af et basspil, der bare var overrumplende eminent. Hans melodispil i Sneakers-klassikeren ”Efter Festen” og i hans egen romantiske ”Home Sweet Home” stod smukt og klokkerent, og hans evner for at glide over og levere et pulserende akkompagnement var enestående.

Også pianisten Niels Lan Doky viste håndelaget, om end han i første afdeling kunne virke lidt for urolig eller lidt for anspændt i sit spil.

Men efter pausen faldt alt på plads, og vi fik en omgang triojazz, der næppe er hørt mere suverænt på en dansk scene i 2010.

I George Gershwins ”Summertime” viste Niels Lan Doky, hvordan man gradvist opbygger et solospil, så ordet medrivende bliver en massiv underdrivelse. Og sideløbende er det værd at fremhæve pianistens lyriske sider, både som komponist og som fortolker i de to melodiøse ballader ”Children’s Song” og ”Hope”.

Tydeligvis blev dialogen mellem de to brødre kontinuerligt stærkere, hvilket gav sig udtryk i flotte unisone tema-præsentationer og i et herligt kreativt ping-pong i de improvisatoriske ekskursioner. Og her var trommeslageren Jonas Johansen da også den perfekte tredjemand.

For på sin vis var der tale om ”klassisk” triojazz, men musikalsk set er brødrene jo også børn af de funky 90ere, hvilket ganske enkelt betyder en portion ekstra udadvendthed og dynamik. Og her er Jonas Johansen helt på hjemmebane. Han er en mesterlig trommeslager, der ikke bare kan skabe fremdrift, men så sandelig også – med sin mange nuancer – kan farve musikken og gøre den til en levende organisme.

Det er vanskeligt at forestille sig, at denne genforening skulle blive en enlig svale.

DOKY BROTHERS REUNION: Jazzhus Montmartre, onsdag aften