At give fortiden musikalsk liv er en udfordring. Det gælder ikke mindst musik fra en tid, hvor så meget var så anderledes. Det gælder i høj grad musik af 1700-tals-komponisterne Dall’Abaco, Händel, Hasse og Vivaldi, der blev spillet i Tivolis Koncertsal i mandags. Skal de lyde rigtigt, skal de spilles rigtigt.
At nå dertil kræver detaljerede studier, akademisk viden, hårdt arbejde. Kunsten består da i at lægge alt dette »kedelige« bag sig og spille legende og levende, og aftenens medvirkende, den amerikansk fødte mezzosopran Vivica Genaux og det tyske ensemble Concerto Köln, kan om nogen dét. Hos dem blev barokken denne aften til nutidig kunst. Til nærvær uden filter. Formidlet af en solist, der var smuk og gribende og konstant kærligt kommunikerende med musikere og publikum. Formidlet - også - af stjernemusikerne i Concerto Köln. Ligeværdigheden betød, at Tivoli-koncerten blev meget mere end »blot« vokal opvisning. Den blev til en musikalsk rejse. Med vægt på musikken.
Bravournumre, skrevet til datidens kastratsangere - en slags mænd - var noget af det, Vivica Genaux sang. Det svære lød hos hende så let, og artisteriet formidlede de stærkeste følelser. Instrumentalting fik vi også, herunder en obokoncert af Vivaldi. Til sidst lidt festfyrværkeri fra samme mester. Altsammen forbilledligt. Forbilledligt barokt.
