I Street City er det overvejende hip-hop og elektronisk musik der står på plakaten. Søndag aften var rapperen Sukker Lyn den første optræden på den tætpakkede scene.
Sukker Lyn: 3 stjerner
Han lagde ud med fest-startende tracks som »Se Mig Li’« og »Skrrrtboard«, hvor han og kollegaen Bertram fyrede storskrydende linjer af over simplistiske melodier og en instrumentering, der med sine hektisk hvislende hi-hats og summende synthesizers tydeligvis er inspireret af den amerikanske sydstatsrap og trap-musik.
Det var dog først da Sukker Lyn satte tempoet ned, at et mere unikt udtryk tittede frem. Den dansk-serbiske rapper med det borgerlige navn, Lazar Lakic, rakte en fuck-finger til Danmarks største asylcenter på »Sandholm«. Omkvædet vrængede Lakic som en muggen karklud og den afsluttende guitarsolo var en tand for puddelrock-prangende, men den passionerede levering var ikke til at tage fejl af.
Pop med plads til improvisation
Også en hip-hop version af den serbiske folkesang, »Tamo Daleko«, fik Sukker Lyn plads til. Selvom den harmonika-bårne vise trak en smule ud var det dog et frisk pust til de mere generiske trap-party-tracks. Jeg håber Sukker Lyn vil sammenslutte rappen og den serbiske arv yderligere i fremtiden og give dansk rap noget genren ikke har hørt før.
Mendoza: 4 stjerner
Man kan heller ikke beskylde den danske sangerinde, Mendoza, for at have nået frem til et helt nyskabende udtryk, men hendes ofte 90’er-forelskede dance-pop nåede alligevel momentære euforiske højder, især på hendes hits »Love Druggie« og »Houdini« såvel som på det afsluttende cover af Bloodhound Gangs »The Bad Touch«.
Til trods for at hun ikke besidder nogen stor, kraftfuld vokal fik Mendoza det bedste ud af hendes primære instrument. De hæse knæk og den krybende vibrato i hendes stemme opvejede til dels de ofte umærkelige tekster.
Hvem: Sukker Lyn & Mendoza
Hvor: Street City, Roskilde Festival, søndag
Det må du ikke gå glip af på Roskilde
