Det kom bag på mig, hvor mange mennesker, der bare måtte se Erykah Badu. Måske overvurderede jeg, hvor meget et par timers øsregn forinden kunne afskrække et publikum. Måske undervurderede jeg den amerikanske sangerindes tag på sit publikum. Der var proppet og mudret på Plænen.
Selv om 46-årige Badu ofte har syntes forud for sin tid, var mange altså opsat på at se den legesyge, uforudsigelige soulsangerinde live. Det er 20 år siden hendes indflydelsesrige debutalbum »Baduizm« udkom. Forinden tvivlede en af dets producere og musikere, Questlove (The Roots), på, at det ville rykke på et kommercielt plan. »Vil du gerne sælge plader? Stop med at prøve at være så bohemeagtig«, rådede han. Badu svarede, »Bare vent og se«, og grinede sidst et par millioner plader senere.
Publikum i Tivoli måtte også vente. Næsten 40 minutter. Da Badu endelig dukkede op, var lyden alt for lav under de første par numre. Både hendes og backupsangernes vokaler druknede, og jeg stod endda kun 20 meter fra scenen. Men da det var rettet op på, var det blot at lade sig besnære af Badus stemme og væsen. Med en vokal, der var blød som honning og ru som en kattetunge, bar hun arven fra jazz-ikoner som Billie Holiday videre på »Out of Mind, Just In Time«, mens fortiden som rapper kunne høres i den ordsalve hun til sendte afsted til den inciterende, hjerteslagsbankende »I Want You«.
Svært var det også at tage øjnene af Badu. Hendes egne var trukket op med rød skygge, og hun var iklædt en overdimensioneret dynejakke og høj headwrap i samme materiale. Dér stod en kvinde og osede af karisma med et enkelt nonchalant skuldertræk. Med et band, hvis varme, æggende og knitrende soul, funk, hip-hop og jazz-kompot fik en firskåren mand foran mig til at knipse noget så inderligt.
En excentrisk soul-mama, der dementerede tankegangen om mødre som personlighedsløse hylstre, der kan kastes »curling« og »spelt« efter og sættes ud af spillet. Badu påkaldte sine »90s babies«, der var opfostret på mælken fra hendes egne »titties« og sange. Det var dem og de efterfølgende generationer af »2000s babies«, Badu erklærede sin lid til.
Men det var hende, der på nummeret »Master Teacher (I Stay Woke)« fra 2008 introducerede den populære »(stay) woke«-term, der beskriver dét at være socialt bevidst, udfordre status quo og kæmpe for en bedre fremtid. Fremfor de langtrukne floskler Badu sang showet af med, kom hendes egen »wokeness« bedst til udtryk på det næstsidste nummer »Soldier«, hvorpå Badu refererede til abolitionisten Harriet Tubman og affyrede et gevær lavet af luft. Lidt foran mig vred en baby sig i en bæresele. Mon ikke Badu også spiller for en masse »woke« 2010’er-babyer i fremtiden?
Hvem: Erykah Badu
Hvor: Tivoli, Plænen, d. 14. juli 2017
