En bjergtagende pianist

Leif Ove Andsnes er på én gang Norges sindigste sjæl og en af verdens skønneste på klaver. Tænd for radioen og hør ham spille tysk romantik!

Leif Ove Andsnes kan det hele. En magiker ved tangenterne. Arkivfoto: Bjarne Bergius Hermansen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Leif Ove Andsnes. En herre uden drama overhovedet. Den 45-årige nordmand kunne være hvem som helst.

Men han er nærmest det modsatte: en ping på pianisternes parnas. En mageløs poet og magiker ved tangenterne. Ikke så få regner ham for vor tids største navn på klaver.

Virtuosen har været ugens gæst i DR Koncerthuset og bekræftede en gammel sandhed: At nykker og griller er forbeholdt de næststørste i faget. De bedste har beholdt begge ben på jorden.

At høre ham i Robert Schumanns koncert for klaver og orkester fra 1845 er som et møde med musikken selv. Man kan ikke forestille sig en mere letløbende og lydefri gengivelse. Alt forbliver elegant og uden antydning af støj fra klaveret. Alt forbliver musik.

Vel at mærke i et værk, der stiller store udfordringer. Det veksler hele tiden mellem Schumanns stormfuldt passionerede side og den mere sværmeriske.

Schumann selv kaldte den første for Florestan og den anden for Eusebius. De to stemninger var altså yderst konkrete for ham – og man skal kunne dem begge.

Leif Ove Andsnes kan det hele. Igen: Musikken føles ikke som »hans« version af Schumanns koncert. Den føles bare som et møde med Schumann og hans noder.

Måske bedre omvendt

Burde man ligefrem have byttet rundt på rækkefølgen af ugens to værker? Burde man have spillet arrangementet af Brahms’ klaverkvartet fra 1861 først? På en måde ja.

For kvartetten er rigtignok glimrende fra Brahms’ hånd. Stopfuld af uforglemmelige melodier med ungarske stemninger. Værket står på en vis måde som den unge tyskers allermest originale og kan i djærve stunder lyde som russeren Sjostakovitj på en god dag.

Men bearbejdelsen for kæmpestort orkester ved tolvtonemesteren Arnold Schönberg lægger ikke for alvor noget til Brahms’ musik.

Det er da underholdende nok med de hastigt skiftende instrumenter og virkningerne af nyere dato. Det er sjovt nok med basunernes glid og klokkespillet. Men det er ikke sådan rigtigt nødvendigt i længden. En rigtig symfoni ville have sagt lidt mere.

Så da folk rejste sig for Leif Ove Andsnes torsdag aften, var man ikke i tvivl. Nordmanden kunne sagtens have sluttet den dejlige aften selv. Måske ligefrem som solist i Brahms’ originale værk.

Om end man i så fald var gået glip af DR SymfoniOrkestret og dirigenten Otto Tausk på egen hånd. For det orkester bliver da stadig mere spændende. De enkelte grupper bliver stadig mere personlige. Kollektivet bliver stadig mere karakterfuldt.

Et godt tegn.

Hvem: DR SymfoniOrkestret med pianisten Leif Ove Andsnes og dirigenten Otto Tausk.

Hvad: Schumanns klaverkoncert og Brahms’ 1. klaverkvarter i arr. ved Schönberg.

Hvor: DR Koncerthuset torsdag. Genudsendes i P2 søndag middag.