Dugfrisk nostalgi

De to veteraner Eric Clapton og Steve Winwood nyder at tage den gamle lyd under kærlig behandling.

Steve Winwood og Eric Clapton var i deres rette element, da de to veteraner leverede en dugfrisk afpudsning af det gamle repertoire foran et udsolgt Malmö Arena mandag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Drago Prvulovic / SCANPIX /

Tiden går, og selv Eric Clapton kan have problemer med at huske, hvor mange år det er siden, han spillede sammen med Steve Winwood i supergruppen Blind Faith. Men selvfølgelig kommer facit lynhurtigt fra salen: »41«. Ja, man føler sig da ikke udenfor ved at høre til de dinosaurer, der vejer tungt blandt de 11.500 mennesker, som har indfundet sig i det udsolgte Malmö Arena. Ja, som så ofte før er der en klar afspejling mellem sal og scene.

Og ingen kan vel være utilfreds med at afspejle sig i de to britiske musikere, den 65-årige guitarist og sanger Eric Clapton og den 62-årige sanger, organist og guitarist Steve Winwood. For de kan da bare deres kram, og tydeligvis nyder de at give det gamle repertoire og den gamle lyd en dugfrisk afpudsning. De lægger ud med Steve Winwoods Blind Faith-klassiker »Had To Cry Today«, hvor ophavsmanden fastslår, at den flotte stemme er intakt, og hvor Eric Clapton lige spiller tråd på den måde, der i tidernes morgen gjorde Eric Clapton til netop Eric Clapton. Og han kan fortsat dreje de bluesmættede toner, så det er meget mere end en fryd.

Gribende smukt

Sekundanterne - med den mesterlige, men aldrig opvisningsprægede, trommeslager Steve Gadd i centrum - arbejder perfekt, og i det mere end to timer lange show får også Steve Winwood vist sine rige evner som guitarist og organist og - som sagt - sanger. Ja, hans fortolkning af »Georgia On My Mind« er gribende smuk og et fint oplæg til et længere neddæmpet forløb, hvor de to hovedpersoner begge synger og spiller akustisk guitar, og hvor Eric Clapton leverer bluesstrengeleg i den dybe sydstatstradition - og samtidig med så meget lige-her-og-nu-kreation.

I det hele taget præges koncerten af den gode gamle åbne form for rockmusik, hvor der er plads til solistiske udfoldelser, og det solidt varierede program bliver afrundet med Steve Winwoods gamle mesterværk »Dear Mr. Fantasy« - med de to guitarister i en unik tour de force. Sådan!