Bare spille, eller frelse verden samtidig?
Daniel Hope vil begge dele. Den britiske virtuos med de klare holdninger hører til tidens hotteste navne inden for klassisk.
Manden kommer heldigvis også forbi sommetider - som nu i DR Koncerthuset torsdag aften. Heldigvis, ja
For han ejer en lyd af den anden verden. De himmelhøje toner flyder som honning i ens øregang og brænder sig ligesom fast.
Han tager også gerne lidt anderledes musik på tapetet. Benjamin Brittens violinkoncert hører rigtignok ikke til de allermest spændende: Solisten har ligesom for travlt hele tiden, skal hele tiden stå og småsnakke foran det lille orkester.
Men værket løfter sig vældigt hen mod slutningen. Luften står stille under de høje honningtoner. Hør dem selv på P2 i morgen!
Hope spiller selvfølgelig også et stykke af Erwin Schulhoff som ekstranummer - en komponist, der døde i bayersk kz-lejr få år senere. Luften står pludselig stille for anden gang. Godt gjort.
Hvilket drama
Og nå ja: DR Koncerthuset fik jo ny akustik for nylig. Så rigtig mange har glædet sig til værk nummer to den torsdag. Til selveste »Daphnis og Chloé«!
Det må være verdens farverigeste stykke balletmusik. Orkestret med Thomas Dausgaard i spidsen skal pludselig være kæmpestort. Komplet med fløjter og klarinetter i sjældne størrelser, med samtlige DRs sangere på balkonen og så videre.
Farverigt, ja. Og helt overrumplende alene fordi man også kan høre alle farverne nu. Selv kendere kigger op og tænker »Hm - hvilket instrument kom den lyd fra?«
Lyset skal for resten også slukkes undervejs. Medvirkende går ud og spiller eller synger til os inde i mørket. Og når det enorme kor hele tiden får lov til at skifte stilling, bliver det måske for uroligt alt sammen. Lidt som om ikke alle toner i blæserne var på plads hin aften.
Men sikken musik, altså. Sikke tre satser. Hvilket drama.
