Den hemmelige melodi

Per Nørgård rundede 80 år og lod sig fejre med en lukket, men kunstnerisk forrygende fest.

Per Nørgård. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk musikliv kunne godt have slået festen større op.

Ikke at polske New Music Orchestra og mageløse Jakob Kullberg på den dybe cello var for lidt. Og ingen af de 200 stole på konservatoriets Studiescene stod tomme.

Men, men ... Per Nørgård rundede trods alt 80 år i fredags. Altså manden bag syv storslåede symfonier plus én i vente og operaer og meget andet. Nogle regner ham endda for kongerigets største komponist nogensinde.

Der kommer heldigvis mere. Efteråret er faktisk fuld af spændende tiltag i udland og indland. Per Nørgårds symfoni nummer syv spilles for eksempel på en af de prominente promenadekoncert i BBC til august. Hans spritnye nummer otte lander i DR Koncerthuset den 14. og 15. november.

Nuvel. Det polske miniorkester og Jakob Kullberg kan sagtens være fest nok i sig selv. Et par hundrede gæster gik i hvert fald svimle hjem fra højtideligheden.

Svimle over mødet med Per Nørgård himself. Den store danskers fysik vil ikke rigtig være med mere. Ryggen gør ondt og lader indehaveren sidde som Schrøder fra Radiserne ved klaveret - med hovedet mere eller mindre permanent bøjet over tangenterne.

På den anden side: Nørgård skal bare ses sådan. For hele posituren er ligesom indbegrebet af hans kosmiske kunst, hele hans intenst lyttende holdning.

Og hvis man skulle samle de to timers toner fra et halvt århundrede - så ville det være noget med skrøbelighed, med det skabtes vaklen, med selve tidens uforklarlige gang.

Vel ikke så meget i fejringens første stykke: Det skønne »Solo Intimo« fra 1953 for en cello alene i verden. Musikken begynder helt tyst, vokser sig efterhånden stærk og falder til ro igen - ikke ulig Carl Nielsens elskede »Helios Ouverture« fra et halvt århundrede før.

Og da polakkerne overtager scenen, kommer opdagelse nummer to. Per Nørgård er i høj grad kendt for store værker, men fascinerer lige så stærkt i den korte karakteristik:

Det var ham, der kreerede musikken til den prisbelønnede »Babettes Gæstebud« fra midten af 1980’erne. Hans store »Nine Friends« stammer fra samme årti og ejer den samme præcision. Man får både myldrende minutter og tyste, langsomme, dybsindige stemninger. En enkel danserytme af Per Nørgård rykker mere end ti af Piazzollas tangoer til sammen.

Fredagens fejring står i det hele taget frydens tegn, man vugger fra vellyd til vellyd, hører næppe en dissonans.

Og da den karismatiske komponist selv spiller sit ubegribeligt smukke »Et rosenblad« og klaverklassikeren »Grooving«, bliver konservatoriets smukke sal fuldstændig magisk.

Der er redt op til det næsten nye »Momentum« for cello og lille orkester. Til en halv time med udfordringer for både Jakob Kullberg og hans polakker bagved. De samme har lige indspillet værket på CD og endda på LP i bare et par hundrede eksemplarer. Grib disse rariteter før din genbo.

Da sidste tone klinger ud, synger en halvdød pære i loftet med - endda i tonearten og det hele! Når man hører musik af Nørgård, åbnes ens sanser for den slags. Omgivelserne får mening. Alt får mening.

Mød endelig op til den nye symfoni i november. Verden går og venter spændt.

Hjertelig tillykke til Per Nørgård og os.