Jeg vil godt skrive under på, at når dette års Roskilde Festival er overstået, så står Janelle Monáe og hendes 10 mand store band som dette års mest stilsikre og velklædte. Om koncerten torsdag nat så også står som en af festivalens bedste og største oplevelser i år vil tiden vise, men den smukke amerikanske soul og RnB-sangerinde, som altid klædt 'tuxedo-style' og hendes Arch Orchestra gjorde i hvert fald deres til at det vil ende sådan.
Erindringen og rygtet om hendes fantastiske koncert på festivalen sidste år havde fået over 20.000 festivalgæster til at søge mod Arena Scenen og de gik ikke forgæves. I et set-up, der mindede om en James Bond-film og til lyden af et sample af James Browns 'Sex Machine', entrede hun scenen forvandlet til en swingende natklub i 30ernes Chicago. Efter en smule lydproblemer og efter at have varmet stemmen op med en lidt træg fortolkning af den fortærskede Nat King Cole-klassiker 'Smile', hørte man så Monàes enorme stemmepotentiale i endnu et par fortolkninger af Princes 'Take Me With You' og Jackson Fives 'I Want You Back' og soulfesten var i gang med Monàe og hendes ûber-tjekkede guitarist Kelindo Parker som værter. Førstnævnte ganske ukrukket og naturlig og sidstnævnte et studie i sig selv med sin hvide og guldbelagte Gibson og bizarre frisure. Og bag dem et svingende backup-band, der holdt stemningen i kog.
Kulminationen kom naturligvis til sidst med egne hits som "Cold War' og 'Tightrope', hvor hele det store telt brød ud i en kollektiv fællessang, som trods de velsmurte struber hos et hengivent publikum dog ikke helt kunne leve op til stemmen hos aftenens hovedperson. En helt igennem fantastisk vokal, der kun hører hjemme hos ægte soulprinsesser.
