Coldplay i Parken: Farveladefest for folket

Det britiske stadionband fyldte Parken med kulørte eksplosioner og et blåøjet håb om en bedre verden.

Chris Martin i front for engelske Coldplay i Parken i København tirsdag aften d. 5. juli 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup

Coldplay går efter den. 100 pct. Den helt store masseforførelse. Her skal alle kunne være med. Dig og mig og hele jordkloden, Charlie Chaplin, David Bowie, Rihanna, Tiësto og Muhammed Ali.

Jo, de dukkede alle op i en eller anden form, da det britiske arenaband ramte Parken tirsdag aften til den første af to udsolgte koncerter på deres aktuelle »A Head Full Of Dreams«-verdensturné.

Med sine utallige eksplosioner i alle regnbuens mest fluorescerende farver, sange om uspecificerede drømme og om at søge op, op, op i det dyrtkøbte fællesskabs ekstase var det som at være fanget i en slags quasi-religiøs Benetton-reklame.

Jeg var ikke glad for »A Head Full Of Dreams«, da den udkom. Syntes den virkede for leflende, dum og udspekuleret i sin iscenesættelse. Men jeg må sige, at de her fire briter får det til at fungere i stadionformatet. Det er det, musikken er designet til og nye numre som »Birds«, »Adventure Of A Lifetime« og »A Head Full Of Dreams« stod flot ud blandt alle de klassiske Coldplay-sange.

Chris Martin i front for engelske Coldplay i Parken i København tirsdag aften d. 5. juli 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Rundt om den udmærkede musikalske fremførsel bimlede stadionshowet for fuldt udtræk. Vi skulle ikke meget mere ind end første nummer, før Chris Martin gadedrengespænede ned gennem den usandsynligt lange runway i en eksplosion af kulørt støv. På det tidspunkt havde vi allerede fået hilsener på storskærmen fra fans fra samtlige stop på den igangværende turné.

Oven i det var samtlige publikummer i Parken blevet udstyret med et armbånd fuld af lysdioder, som blev styret på musikalske cues. Og dermed på effektiv vis omdannede hele Parken til en stor lysende organisme.

Men jeg kan altså ikke slippe fornemmelsen af, at Coldplay er fire vaniljeis, der denne aften gerne vil være regnbueis. De er ikke de store personligheder, og frontmand Chris Martin er ikke en rockfrontmand, man kan skære sig på. Han er derimod en pleaser uden lige, der denne aften løb rundt med et Dannebrog flagrende ud ad baglommen, mens han forsøgte at bilde os ind, at han aldrig havde hørt noget publikum synge så godt på en tirsdag.

Hans facon er nok også en af grundene til, at så mange kan være med. Sammen med sangene naturligvis. For man må heller ikke undervurdere gruppens evne til at blive ved med at skrive sange, som folk kan synge med på og føle noget til. Det kan godt være, at Coldplay får det til at lyde simpelt, men det kræver altså noget at blive ved at skrive sange med så stor gennemslagskraft gennem 16 år.

Og de har da også rykket sig, viste aftenens koncert. Der er langt fra det tuderockende gennembrudshit »Yellow« til pop-maksimalismen på sange som »Charlie Brown« eller »Paradise«, der her fik et ordentlig skud steroider i Tiëstos hårdtpumpede EDM-remix.

Chris Martin fjoller med Dannebrog ved Coldplay-koncerten i Parken tirsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

At de har udviklet deres helt tydelige signatur blev understreget, da de fik David Bowies »Heroes« - selvfølgelig valgte de den! – til at lyde som en Coldplay-sang. Vi fik et vers og to omkvæd og så fes den pludselig over i åh-åh-åh-stadion-sangen over dem alle, »Viva La Vida«, og så var Bowie glemt igen. Kære Coldplay, hvis I skal hylde en af de største, så går det ordentligt. Eller virker det bare som en gidseltagning af en død mand.

»Adventure of A Lifetime« fik lov at slutte det ordinære sæt af med en sal fuld af kulørte balloner. Havde det være alle tiders eventyr? Det ville være synd at sige. Men Coldplay gjorde bestemt deres til at gøre det til en tilforladelige aften i Parken.

Men de måtte også arbejde hårdt for det. I forhold til hvor meget de investerede var der ikke de store pay-offs. Ekstranummeret »Amazing Day« vil så gerne gøre det helt store, men de har skrevet den sang i en bedre version tidligere i karrierne.

Publikum i Parken ved Coldplays koncert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Til gengæld skabte »A Sky Full Of Stars« endelig noget af den forløsning, som de havde jagtet så indædt hele aftenen. Med sit kæmpe David Guetta-pumpende klimaks i anden potens, ejakulerende konfetti-kanoner og en susende stjernehimmel på storskærmen, inden »Up & Up« gav os den opløftende »Heal The World«-agtige slutning af gå hjem på.

En sang der tør håbe og være positiv på menneskehedens vegne. »We’re gonna get it together somehow«. Hvad det lige præcis er, vi skal hænge håbet på stod ikke klart. Men håb er altid godt. Og nogen skal jo stille sig op på den scene og være de lalleglade optimister, selvom vi inderst inde godt ved, at hele lortet går ned om ørerne på os.

Hvad: Coldplay
Hvor: Telia Parken, tirsdag