Cincinnatis sjælesørgere rockede grimheden frem på Northside

Møgbeskidte The Afghan Whigs kradsede hul i festivalens pæne fernis

Greg Dulli i front for The Afghan Whigs, Northside 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Når man slår blikket ned over årets Northside-plakat er det ikke ligefrem fordi den bugner med navne der er leveringsdygtige udi beskidt rockmusik. Rock-genren spiller efterhånden en birolle. Men den er skam til stede. Den fuldfede af slagsen. Ude i krogene. Man skal bare kradse en smule i festivalens velfriserede fernis. Så dukker den frem fra skyggesiden. Fra mørket.

For lykkeligvis har festivalen valgt at inkludere de genopstandne, men milevidt fra fallerede, 1990er-rockere The Afghan Whigs fra staten Cincinnati, i årets fest. Orkesteret med karismatiske Greg Dulli i front er måske umiddelbart ikke den store publikumsmagnet i Mø- eller Frank Ocean-ligaen, men sandt for dyden, så demonstrerede rendestensveteranerne, at de var en mere end bundsolid booking.

Greg Dulli i front for The Afghan Whigs, Northside 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Under deres timelange koncert viste de sig som en stilsikker storleverandør af en betændt omgang musikalsk grumsethed. Et gran af den slags som pæne Northside trænger til. Nogen, der tør at vise den menneskelige grimhed frit frem til skue.

For få har gennem årene været bedre til at besynge det kropslige begær end den sortsjælede og evigplagede maestro Greg Dulli. Liderligheden. Skammen. Skylden. Jalousien. Volden. Misbruget. Han kommer aldrig overens med det og han lægger det hellere end gerne på bordet til frit udsyn.

Og selvom bandet efterhånden har mere end 30 år på bagen, så er hverken han eller hans besatte sange blevet mere milde at have at gøre med. Kropsligheden kommer fortsat før nysseligheden. Dulli tør stadig italesætte de ækleste sider af menneskeligheden. Og når han synger – eller rettere hvæser – så lytter man efter. Som når en psykolog lægger ører til en martret patient, som er uden for pædagogisk rækkevidde.

Greg Dulli i front for The Afghan Wigs, Northside 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Mange bands fra samme generation har forsøgt at komme tilbage, men få har med samme intensitet formået at genantænde den musikalske glød sådan som det er lykkes for The Afghan Whigs. De to skiver, som orkesteret har udgivet siden gendannelsen i 2012 står skridsikkert mål med de bedste ting bandet begik i deres hayday.

Det timelange sæt var af samme grund primært baseret på numre fra de to gendannelsesudspil »Do To The Beast« (2014) og højaktuelle »In Spades«. Her viste sekstetten med veltunede og bitter-intense leveringer af sange som »Oriole«, den humpende desperado-laban »Algiers« og den ætsende »It Kills«, at de stadig bider frådende fra sig.

Publikum under The Afghan Whigs på Northside 2017 Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

Sideløbende fik vi så et par bidske udgaver af stenkolde, og skamløst oversete, klassikere som en bister udgave af »Gentlemen« og afslutningsvis en voldsom majestætisk »Faded«. I sidstnævnte integrerede ballademagerne sågar et stykke af Bonnie Raitts sjæler »I Can’t Make You Love Me«.

The Afghan Whigs var dog ret nemme at elske. På den gemene og beskidte facon.

Hvem: Afghan Whigs
Hvor: Red Stage, Northside Festival, fredag.

Lyt til The Afghan Whigs' nyeste album her: