Blood Orange holdt sensuel dansefest i soveværelset

Der var øm funk og hede omfavnelser på silkelagener, da britiske Blood Orange fredag aften indtog Avalon-teltet.

blood orange
Foto: Pressebillede

Hvem skulle lige have troet det? Midt i Roskildes hektisk støjende virvar opstod der fredag aften et intimt rum fuld af ømhed, kærtegn og sensualitet. »Come into my bedroom, come into my bedroom,« lokkede Devonté Hynes, den New York-baserede britiske sanger, musiker og producer bag Blood Orange.

Og der var noget om det. Avalon-teltet er i år blevet bygget om, så det nu er et langt mere varmt og indbydende scenerum. Både lysdesignet, det bløde stof udspændt under teltdugen og den burlesque-agtige scenografi omkring scenen var holdt i blodrøde farvenuancer. Bag mig stod et smukt lesbisk par filtret ind i hinandens hede kys.

Som sådan kunne rammerne næsten ikke have været bedre til mødet med Blood Oranges sarte og stilfulde 80er-funk, der synes at parre Princes kropslighed med Arthur Russells mere introverte følsomhed. Frem for at være seksuelt fremturrende fremstår den som en blød omfavnelse. En man kan læne sig ind i. En at finde trøst i.

Devonté Hynes var en fascinerende skikkelse at følge oppe på scenen. Sort, slank og som en puma bevægede han sig yndefuldt ind og ud af fokus i nogle nærmest ballet-agtige glidende piruetter.

Udover at svinge androgynt mellem et lavt talende register og mere lyse r&b-fraseringer greb han sommetider guitaren og fyrede op for nogle funky licks, andre gange indtog han en mere tilbagetrukket rolle bag klaveret. Og lod i stedet sin labre korsangerinde indtage hovedrollen på et af koncertens højdepunkter, »Best to You«, fra den spritnye plade »Freetown Sound«.

Omkring de to sangere spillede hans lille band sig fint ind i de smækre grooves med slet skjult assistance fra enkelte præ-indspillede elementer på et backingtrack. Det fungerede godt, men man havde samtidig fornemmelsen af, at det kunne have været endnu bedre, hvis gruppen havde været mere samspillet.

Blood Orange er primært et ekstremt velproduceret studieprojekt, og det var altså ikke alt, som det lykkedes lige godt med at for oversat på overbevisende vis.

Studieversionernes varme og nærværende saxofon lød her underligt tynd og fjern i mixet, og afslutningen på den modulerende disco-triumf »Uncle ACE« kom ikke i nærheden af de sublime højder, den ellers når på »Cupid Deluxe«-pladen fra 2013.

Men så var der så meget andet at glæde sig over. Stemningen var i top, der blev danset, kysset, funken flød, og det føltes som den dejligste musikalske omfavnelse.

Hvad: Blood Orange
Hvor: Avalon, torsdag