Arcade Fire viste deres store vingefang ved smuk Orange-koncert

De gode sange faldt som perler på en snor, da det store canadiske band spillede lørdag aften.

Arcade Fire på Orange lørdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Arcade Fire
Orange, Roskilde Festival, lørdag

★★★★★☆

»Åhhhh-åhhhhh-åh-åh-åh-åh-åhhh!!!«

Arcade Fire kan bare det der med store åh-kor, hvor tusindvis af struber skråler ordløst i vilden sky. Tricket er blevet skamredet gennem årevis af Coldplay og er efterhånden lidt af et billigt trick. Men det var altså Arcade Fire, der viste vejen allerede på debutpladen »Funeral« fra 2004 og siden blev berømt for at spille koncerter, der med deres kollektivt forløsende klimaks-dyrkelse antog nærmest religiøs karakter.

»Åhhhh-åhhhhh-åh-åh-åh-åh-åhhh!!!« Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Helt så vildt gik det ikke for sig, da bandet lørdag indtog Orange Scene, mens mørket faldt på for sidste gang over årets Roskilde. Også selvom canadierne ligefrem startede med »Wake Up!«, der er den største åh-åh-skrålesang af dem alle. Det var fedt, men nogen ud-af-kroppen-oplevelse var det alligevel ikke.

Måske det er Coldplay-effekten, måske det bare handler om, at vores hjerter bliver koldere med alderen, som forsanger Win Butler selv synger i sangen.

Til gengæld var der så meget andet at glæde sig over. For første gang i tre dage var der skyfrit, og under den milde sommerhimmel fik vi så en ekstremt velspillet og medrivende koncert, der understregede, hvorfor bandet er så enestående et bekendtskab.

Win Butler hoppede ned blandt fotograferne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Deres musikalske vingefang er helt utroligt, og måden de i løbet af koncerten gled ubesværet mellem genrer og stilarter uden at give køb på den der særlige Arcade Fire-nerve, var mageløs at overvære: Fra Abba-agtig disco på den nye »Everything Now« til haitiansk karneval på »Here Comes The Night Time«. Fra den Neil Young-klingende »The Suburbs« over flimrende punk-energi på »Month of May« til disco-funk på »Reflektor«.

Andre steder blev der leget med dub-reggaens ekkokamre og acid housens skrigende teksturer alt imens violin, bas-saxofon, afrikansk perkussion og analoge synthesizere udvidede den klassiske rockband-instrumentering.

Men vigtigst af alt: Sangene var bare fundamentalt set virkelig gode hele vejen igennem. Med dem med og uden åh-kor. Og når de samtidig blev leveret med så stor musikalsk overskud, kan man ikke bede om meget mere.

Win Butler skuer ud over menneskehavet foran Orange Scene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.